Denne sportsgren minder rigtigt meget om et omrejsende cirkus

Når man lige sidder ned og tænker lidt over det, så minder denne sportsgren meget om et omrejsende cirkus, der flytter rundt fra by, til by, hele tiden.

Det er lidt sjovt at tænke på, hvor meget denne cross-verden, med motocross, quad, sidevogn osv, minder om et omrejsende cirkus, der flytter rundt, fra by til by. Mange kørere, forældre, hjælpere eller familiemedlemmer gør det allerede når der kan trænes, for der skal køres så mange timer ind som muligt, på så mange forskellige baner som muligt, inden sæsonen starter op, for at være godt stillet.

Flytter rundt til de mange løb

Når sæsonen så er startet op, i begge forbund, så rykker alle kørerne rundt, til landets mange baner, hvor der er fuld skrald på i et par dage, og inden man ser sig om, så er alt pakket sammen, og der er tomt. Vi vil dog gætte på at kørerne er en anelse hurtigere til at forlade en bane, end cirkusfolket til at pakke sammen, for fra præmieoverrækkelsen er overstået, til ryttergården er gabende tom, tager altså ikke lang tid. Det er en lidt ambulant følelse at stå med, når alle kørerne er forsvundet på under en time, fra en ryttergård, for lige pludselig så er der bare helt stille.

Crossbladet er som regel mellem de allersidste, der forlader området, når der afvikles løb, både fordi vi gerne lige vil have det sidste med, men også fordi der lige skal behandles lidt materiale, i det rullende kontor, inden vi kan forlade banen, og vende næsen hjem.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Tænk lige på tiden med opbygningen

Vi har sagt det mange gange før, og siger det igen, formentlig ikke sidste gang, men forestil dig lige alle de timer en klub, og dens medlemmer, bruger på at gøre klar til en løbsdag, stor eller lille, for at du kan komme og nyde den sportsgren, som er helt speciel for dig.

Der er så mange frivillige kræfter i spil, når der skal gøres klar til et løb, i ugerne frem mod det hele starter, for at dagen skal blive til en perfekt oplevelse for alle. Når crossbladet trasker rundt på banerne, så kan vi nyde alle de øjeblikke, man ikke ser som deltager, også på steder, de fleste ikke kommer. Det er altså ret hyggeligt at se når de mange frivillige have en lille fest over, at det hele går som det skal, men også løse de mulige problemer, der altid opstår, når så mange mennesker samles et sted. Vi er jo fluen på væggen, der får alle de oplevelser med os, i og med vi er lidt over det hele, og det syntes vi, er vigtigt at få med, så man selv lige kan tænke over, hvor mange der egentligt gør noget, for at man kan have en god dag.

Vi ses ude på banerne…