De knokler for at få det sidste færdig hos Morsø Motocross Klub
Crossbladet er landet hos Morsø Motocross Klub, hvor de lige nu knoker for at få det sidste færdig, inden A-DM søndag.
Vi har været hos Morsø Motocross Klub i et par timer efterhånden, hvor vi lige startede med at få sat vognen på plads, og derefter lige hilse på alle de frivillige kræfter, der knokler for at få det sidste klar. Der sker en del nye ting her på Mors, siden det sidste A-DM vi var med til i 2023, og her kan man blandt andet set et nyt podie til pokaloverrækkelser (artikel foto), der kan flyttes rundt.
Ny madvogn
Bag det nye podie, der kan man finde en ny madvogn, en container hvor der er et helt køkken, og med alt hvad man skal bruge, for at lave en masse lækkert mad. Den er Michael Christensen i skrivende stund ved at gøre ren, men de andre pisker rundt, og laver en masse småting.
Der sker en masse
Udover græsslåning på den skrå del (Staal, hvem andre), så har DMU fået mærket alle båse op til Team kørerne, sat strøm op, og sparket gang i en større generator, der kan levere strøm. Der sker en masse spændende ting, og der kommer flere og flere til, så de skal nu nok blive klar til søndag.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Top lækker bane
Deres bane mand har lavet et lækkert stykke arbejde (igen), og den står bare knivskarpt, specielt efter de lige fik en 10-12mm vand, i ugen op mod DM. Han fortalte til crossbladet, at den ville blive vandet igen denne lørdag aften, dog inden det blev mørkt denne gang, for der er godt med sol, og luft heroppe. Den bliver harvet, i morgen tidlig, for ellers ville den blive alt for hurtig.
Der kommer lidt billeder fra / udover banen, lidt senere.
Kørerne dukker op
Mens vi sidder og skriver i ryttergården, er de første så småt ved at dukke op i ryttergården, og er ved at pakke ud, og lave deres pladser klar, og dem smutter vi naturligvis også lige ud og klikker lidt billeder af. Det bliver rigtigt godt heroppe på Mors, det er der ingen tvivl om.
Stay tuned in..