GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Danmarks største stubmark race var den ultimative oplevelse

Artikel foto: Danmarks største stubmark race 2024

Fredag og lørdag var crossbladet med til Danmarks største stubmark race, og det var den ultimative oplevelse.

Vi har oplevet meget siden vi åbnede denne side i marts måned 2023, og dette event hopper uden tvivl ind i en top fem, af ultimative oplevelser, efter vi vendte tilbage til sporten, efter 30år. Det første år blev vi inviteret til mange ting, og dette var en af dem, men vi tænkte “stubmark race” det havde sgu ikke meget med motocross at gøre, så vi takkede pænt nej tak. Efterfølgende har vi hørt enormt mange, og vilde ting derfra, men var stadig ikke helt overbeviste, men vi takkede heldigvis ja, i sidste øjeblik, og det fortryder vi på ingen måder, nærmere at vi sagde nej det første år, men sådan er det.

Ankom fredag

Det danske sommervejr drillede pænt meget, frem mod opstarten af dette stubmark race, og om fredagen var der lovet heftig vind (og det kom også), så vi spurgte, om vi måtte kom til middag, så det rullende kontor kunne komme med, så vi kunne overnatte, og få så meget med, som muligt. Det var ingen problem, vi skulle bare dukke op, og det gjorde vi så, og kunne få endnu mere med derfra.

Privat event

Vi kunne af gode grunde ikke skrive hvor dette event blev afviklet, for vi må ikke invitere deltagere, til et privat event, heller ikke selvom det er godkendt af politiet, og andre myndigheder. Det var helt på lovens side, men nogle sære regler gør, at vi ikke må dette, heller ikke selvom vi hellere end gerne ville. MEN det bliver afviklet igen, i samme periode i 2025, så snak med din nabo om det.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Danmarks største stubmark race 2024
Artikel foto: Danmarks største stubmark race 2024

Lille bane fredag

Familien Sørensen har en fin Pitbike bane i baghaven, hvor der også er heste, der var ret ligeglade med larmen, men hyggede sig, fordi der var selskab. Her startede det hele fredag eftermiddag, også selvom det stod ned i stænger, og blæste en pelikan, hvor de små quad, mx og pitbike, blev sluppet løs. De fik afviklet åbningseventet så fint, selvom banen var mudret og svær, og kørerne fyrede den bare af, og havde en fest. Da de havde fået pokaler og gaver fra de mange sponsorer, så kunne man sænke skuldrene og slappe af i en af teltene, hvor der blev bestilt pizza, og tilbudt diverse drikkelse.

Lørdag var den store dag

Vi var som altid tidligt oppe, og havde fået lidt tiltrængt kaffe, og her mødte vi Eggert Sørensen, som den første, der skulle i gang med at gøre klar. Stubmarken hvor man skulle parkere var ret våd og blød, men alligevel fik de klemt mange derind, med hjælp af diverse maskiner, der kunne trække dem på plads, og væk derfra igen, for det var det mindste problem, dette sted. Fra klokken 07:00, der væltede det ind med mennesker, kørere, små biler med trailere, store trailere, varevogne og kæmpe lastbiler med trailere (Rhino). Det blev stort, det kunne man hurtigt fornemme, og der var meget af alt muligt, Quad, ATV, UTV, MX, Sidevogn, jamen alt med motor, der kunne køre på en stubmark.

Se også: Familien Sørensen står bag det private Stubmark Race 2024

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Quad ved danmarks største stubmark race 2024
Artikel foto: Quad ved danmarks største stubmark race 2024

Enormt mange Quad

Noget vi ret hurtigt så, var at det væltede ind med Quad, flere end vi nogensinde har set til et almindelig løb i Danmark. Vi har aldrig set så mange samlet et sted før, ej heller kørende på samme tid, og det var fedt. Dem gad vi godt se ude i klubberne, eller bare en brøkdel af dem, for med så mange til dette race, så kunne man pludselig godt lave fulde bomme til løbene, både i store og små klasser. Vi snakkede med nogle af dem, og kun enkelte kører løb, mens andre kører en gang årligt til dette stub mark race, eller på andre marker, rundt omkring i landet, så var noget af et særsyn.

Det vilde West

Der er så ekstremt mange indtryk, der skal sorteres, for der skete bare så vildt mange ting, i en lille flække, mellem Silkeborg og Skanderborg. Vildt ræs, brandvæsen der holdte ind og kiggede på, en flyver kom møj lavt indover marken (en nabo), fede biler, boggy og motorcykler, you name it. Vi kendte rigtigt mange i forvejen, og mange havde vi aldrig set før, men vi havde alle en ting til fælles, nemlig en masse ræs, uanset om det var på 2, 3, eller 4 hjul.

Tak for en fed oplevelse

Familien Sørensen, er så venlige og gæstfrie at man nægter at tro, det kan lade sig gøre, og de har knoklet sammen med naboer, venner og familie, for at få dette op og stå, og det lykkedes til U.G. Det er så fedt med ildsjæle, der har muligheden, og viljen til at sætte sådan noget her op, og gennemføre det, hvor 2025 bliver deres fjerde år, med dette.

Se også: Find over 700 billeder fra Danmarks Største Stubmark Race 2024 her

Tak for at vi kunne være med, det var den ultimative oplevelse!

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk