Crossbladet kommer til Landsdelsmesterskab Syd, lørdag
Lørdag 7. oktober 2023 skal den sidste afdeling af Landsdelsmesterskaberne Syd køres, og her kommer vi med.
Da crossbladet besøgte Sønderborg Motor Club i august, der lovede vi også at vi ville komme ned til den sidste afdeling af Landsdelsmesterskab Syd, på netop Nybøl banen. Det er noget som vi har set frem til, for det er et sted, som bringer gode minder frem, så det skal vi naturligvis være en del af. Vi har besluttet os for at køre derned på dagen, da en tur med det rullende kontor, er en anelse uoverskueligt, når det er så lang en tur, her fra det Midtjyske, og så går det også lidt hurtigere hjem.
Tæt på 100 tilmeldte
Vi har lige været en tur inde og lure på tilmeldingen, og her er der i skrivende stund, tæt på 100 tilmeldte, fordelt over alle klasserne. Vi ved faktisk ikke hvilket antal de normalt ligger på, men mon ikke der kommer en sjat flere, frem mod weekenden, når der også er en frisk vejrudsigt.
Kom til tilmeldingen hos DMU her
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Ugens tip – Pas på trappen
Ved vores sidste besøg, der fandt vi deres “genfundne trappe” altså den ved røret, hvor man kører under banen, og vi håber inderst inde, at de har fået det “manglende” trin sat på, eller spærret den af. Først nappede vi en tur ned af den, og så missede vi hoppet op, og rullede rundt igen, så det er virkelig dumt, endda to gange, på samme dag, så hold lige øje med den bandit. 😀
Billeder og Video
Crossbladet skal bare ned og hygge med kørerne, og hvem der ellers er til stede, til dette løb, og hvis det er muligt, så skal der nok lige skrives en enkelt artikel fra dagen. Vi tager som normalt en stak billeder af løbet, ryttergården, og ikke mindst pokaloverrækkelsen, og hvad der ellers lige kommer til os, og så postes der også på den tilknyttede Instagram profil.
Facebook – Kom til siden her
Instagram – Kom til siden her
Vi glæder os til en dag med ræs i det Sønderjyske, hvor vi naturligvis har lidt crossbladet.dk mini plader med, både til store og små. Vi se lørdag, på Nybøl banen.