GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Portræt

Clara Hansen satser hele butikken på de Jyske DMCU Løb i 2025

Artikel foto: Clara Hansen

Den Sjællandske Clara Hansen kører DMCU løb og bruger 2024 som et læringsår, inden hun satser hele butikken i 2025.

Vi har fået en snak med den 18årige Clara Hansen fra Køge, der lige er blevet student, og har et sabbatår foran sig, dog med arbejde, så der er ekstra penge til motocross. Clara Hansen har kørt siden hun var 11år, hvor hun startede på en Pitbike, og sidenhen er det gået stærkt. Hendes far, og storebror har også kørt, så det er en familie med benzin i blodet. Clara har hjemmebane i Næstved, for her gør de lidt mere for kørerene, og giver hende en bedre mulighed for at udvikle sig.

Har kørt i DMU

Clara Hansen har tidligere kørte meget i DMU, hvor hun blandt andet har hentet flere titler, og topplaceringer gennem tiden, men nu er tiden inde til et skifte.

Udvalgte resultater

  • Samlet vinder af DM Pige Open 2020 (DMU)
  • Samlet vinder af Dame C-Cup serien (DMU)
  • Samlet andenplads i C-Cup serien (DMU)

Første år i DMCU

Det er Clara´s første år med DMCU, og her er hun faldet rigtigt godt til, for det er fedt at komme ud og køre på en masse nye baner, og mere sand, hvilket hun ikke helt er vant til. Der er langt flere piger i DMCU, og alle har taget rigtigt godt i mod familien fra Sjælland. – De er meget mere snakkesaglige, imødekommende og hjælpsomme i DMCU, fortæller Clara videre i samtalen.

Clara Hansen er normalt afsted sammen med sin far og mor, når de er til løb i Jylland, og her nyder hun virkelig tiden sammen med sine forældre. – Jeg sætter stor pris på hjælpen, og at vi kan have en masse hyggelige stunder sammen, selvom jeg er over 18år, fortsætter Clara.

TikTok kendis

Midt i vores samtale, kom vi til at snakke om sociale medier, og her kom det frem at, Clara og hendes far, rent faktisk mere eller mindre er TikTok kendisser. clarahansen796 hedder kanalen på TikTok, hvor hun har tæt på 10.000 følgere. – Jeg laver mange video sammen med min far, og vi har det vildt sjovt med det, og følgerne syntes også det er fedt, fortæller Clara til crossbladet.

Mange Jyder følger mig på TikTok, og spørger om vi kommer til Jylland og laver nogle video, til løbene. “Din far er helt vildt sjov” siger andre, og det syntes Clara og hendes far er fedt.

Har prioriteret DMCU i 2024

Clara Hansen har prioriteret DMCU her i 2024, som er hendes første år, og det er noget de er blevet rigtigt glade for. Dette bruges som et læringsår, hvor hun kører alle DAM afdelingerne, hvor hun i skrivende stund er samlet 3ér i Maxi Pige, efter Amalie Møller Gertsen, og Vera Hansen. Se stillingen her – Jeg skulle lige have afsluttet min skole, så der er noget at falde tilbage til, for man kommer sjældent til at kunne leve af motocross, griner Clara videre i vores samtale.

Satser hele butikken i 2025

Nu er Clara Hansen blevet student, og denne del er sikret, så nu kan hun koncentrere sig 100% om motocross, eller tæt derpå, for nu kommer der langt mere tid til træningen. Derfor er 2025 planen også på plads, og her vil Clara målrettet gå efter DAM Titlen. Der skal trænes en masse sand, selvom hun klart er bedst tilpas på de hårde baner, og her fremhæver hun Aars, hvor de lige har kørt en afdeling, der dog blev en noget mudret affære.

Vi kan kun ønske Clara alt muligt held og lykke med fremtiden.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk