Benjamin Sørensen er tilbage på sin maskine efter større skade
Midt på sommeren 2024, der kom Benjamin Sørensen til skade i Holland, men nu har han kæmpet sig tilbage på maskinen.
Tilbage i Juli måned 2024 fik vi en ret kedelig besked fra Benjamin´s far, at han (Benjamin) desværre var kommet til skade, i Holland, hvor han var sammen med en masse andre cross venner, fra hjemmeklubben. Benjamin brækkede sin lårbensknogle, og skulle opereres i Holland, inden han kunne forlade landet, og sidenhen, har vi mødt den unge mand, et utal af gange i Børkop, både i kørestol, og på krykker. Det har ikke kunne holde ham tilbage, og har været en stor støtte til klubben, hvor han kunne hjælpe til, mens alle vennerne kunne køre rundt på banerne.
Tilbage på maskinen
Benjamin Sørensen har brugt alt den tid, som lægerne anbefalede ham, at holde sig fra motocross, men han gik lidt hurtigere, uden krykker. Det er helet rigtigt godt sammen, og der er ikke noget der gør ondt, så nu har Benjamin været i gang fem gange, frem mod december måned.
Rejser til Malaga
Tirsdag 10. december 2024, der rejser Benjamin afsted mod Malaga, og ned til Kenneth Kaalund, hvor han skal være afsted i 10. dage. Benjamin skal dog alene afsted, altså uden sin far, der skal tage sig af lillesøster, og arbejdet, men en far og søn fra klubben, tager ham med i bilen, og så kører de afsted. Når turen så er ovre, så flyver de samlet hjem, og dem han skal afsted med, lader bilen, og maskinerne stå hos Kaalund, for de skal afsted dertil igen et par gange, inden sæsonopstart.
– Det bliver en fed oplevelse, smågriner Benjamin til crossbladet, da vi snakkede med ham.
Planen for 2025
Benjamin Sørensen fortæller sidst i samtalen, at han skal køre fuld B-DM (85cc), og hvad der ellers passer ind af løb ved siden af, og her håber han at det bliver en sæson, uden skader.
Vi glæder os til at se dig på banerne igen, og ja, gerne uden skader.