GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Anders Sørensen har fået Stark Varg, da han blev træt af KTM

Artikel foto: Anders Sørensen, med sin Stark Varg

Tirsdag hos Hampen Motocross Klub, der dukkede Anders Sørensen op med familien, og hans helt nye el-crosser.

Crossbladet var med til den sidste hverdagstræning hos Hampen Motocross Klub, tirsdag aften 15. oktober 2024, og her dukkede Anders Sørensen, og hans forældre op, og havde en Stark Varg med i bilen. Vi har ikke mødt familien Sørensen, siden deres kæmpe store stubmarkræs i sommers, så vi havde lige lidt der skulle indhentes. Allerede dengang, der kendte vi til deres mange problemer med deres to KTM 350ére, som gik til, gang på gang, og nu skulle det altså være nok, og Anders skulle prøve noget nyt, og efter en fed demodag i Randers, blev der bestilt en Stark Varg.

Første gang i Hampen

Den 18årige Anders Sørensen fortæller til crossbladet, at han fik lov til at køre tre omgange, på banen i Randers, da de var med til en Stark Varg demodag, og her var han bare solgt. – Det var ligesom om, at den bare var bygget til mig, for alt passede bare så godt sammen, fortæller Anders videre. Anders har prøvet en enkelt tur på hans nye Stark Varg, hjemme på grusvejen, inden han kom til Hampen Motocross Klub, for her skulle den virkelige test være, for første gang, og han var glad.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Anders Sørensen på sin nye Stark Varg
Artikel foto: Anders Sørensen på sin nye Stark Varg
Artikel foto: Anders Sørensen på sin nye Stark Varg

En time på 90%

Vi har set kørere på sandbaner, andre steder i landet, der har haft problemer med batterierne, blandt andet Steven Larsen fra Norge vi mødte på Uhre, men det gik bedre for Anders, i Hampen. – Den var ladet 90% op, og det kørte vi (hans far prøvede også) en god time på, endda uden skovldæk, og hvis den er ladet helt op, så kan man vel køre omkring en time, og 40 minutter, på 60hk fortæller Anders, videre i samtalen, som crossbladet.dk havde med ham.

– Det var vildt svært at komme tilbage på 250cc 2-takteren, som vi stadig har, for den Stark Varg er bare så meget federe at køre på. – Vi har snakket om, at jeg skal køre nogle løb, på den i 2025, og så har vi fået et godt tilbud på en Yamaha 450cc, som jeg måske også skal prøve kræfter med, for vi er kørt noget trætte i de kære KTM Maskiner, hvor der har været mange problemer.

Anders Sørensen smed en frisk cliffhanger afslutningsvis, for han har fået en vild ide med den Stark Varg, men han vil ikke dele den med os andre endnu, det må vi vente lidt på.

Legende let

Det så rent faktisk legende let ud, når Anders Sørensen kom blæsende rundt på banen i Hampen, for det virkede som om, at han havde mange timer på den, hvilket han ikke har. Det vi så ham køre, tirsdag aften, så faktisk ret godt ud, og det kan gå hen og blive spændende at følge.

Flere billeder

De billeder her fra artiklen, og en 15-20 stykker mere, sorterede vi fra albummet i Hampen, tidligere denne onsdag, for de ville jo have afsløret ham på en Stark Varg. De kommer online først på eftermiddagen, sammen med de andre fra besøget, inden vi smutter på nye oplevelser.

Se alle billederne i et samlet album her (her kommer Anders, også med)

Held og lykke med den nye Stark Varg, vi glæder os til at høre om den cliffhanger.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk