Alvorligt uheld til træningen i Boxen, endte med lægehelikopter
![](https://usercontent.one/wp/www.crossbladet.dk/wp-content/uploads/2025/02/laegen.jpg?media=1738734427)
Stemningen fik et lille knæk til torsdagens Super Cross træning i Jyske Bank Boxen, da der skete et alvorligt uheld.
Crossbladet har torsdag 6. januar 2025, været tilbage i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor der skulle gennemføres den sidste åbne træning, inden Super Cross starter fredag. Vi havde ikke været der pokkers længe, og var lige gået ud fra selve banen, da det hele blev sat på stand by.
Ambulance, læge og helikopter
Det var en af de “hurtige” kørere, som desværre ramte en kicker på målhoppet og stod forover, hvilket sjældent går godt, uanset om det er inde, eller ude, der køres. Først kom der en ambulance, og dernæst en lægebilen, og så arbejdede de på banen et godt stykke tid, inden man kunne høre at der kom en helikopter og landede. Vi holdte os på afstand, men vi kunne se at en del var godt i gang med mobilen, så det ligger formentlig allerede ude på nettet, mens vi skriver denne artikel.
Der er en svær balancegang, men der sker altså sådanne ulykker, når der køres motocross, for det er en farlig sportsgren, uanset om man kører ude, eller inde.
Crossbladet er bekendt med kørens navn, og hvad der efterfølgende skete, men vi ønsker ikke at uddybe dette nærmere, i denne artikel. Vi deler heller ikke artiklen på de sociale medier, for vi vil gerne undgå at nogen lige får nævnt, hvem der er tale om.
Vi er helt sikre på at køreren, familien eller afvikler af eventet, nok skal melde op, når tid er.
Opdateret 7-2-2025 / Der er kommet en opdatering fra afvikler. Se det her
God bedring, herfra.