Alex Seier skal køre i A-klassen i 2025, men er fortrøstningsfuld
Vi har fået en lille snak med Børkop køreren Alex Seier, om DM 2024, og ikke mindst 2025, hvor han skal køre med i A-klassen.
Crossbladet var med til fejringen af Alex Seier i Børkop Motor Sport, hvor han vandt DM B-MX2 2024, dog uden at køre den sidste afdeling, grundet massive mængder vand hos Vestjysk Motocross Club. Herefter skulle de en flok videre mod England, hvor de skulle se MXoN, og selv køre lidt, men det blev desværre maks til en time sammenlagt, på maskinerne, da de også havde dårligt vejr. Det prøvede chancen i Holland, og Tyskland, på vejen hjem, men heller ikke her lykkedes det at køre.
DM Fejringen
Med den flok rødder, der skulle til England, så var vi ret overbeviste om, at DM Titlen skulle fejres, men slet ikke på den møde som vi havde forestillet os. – Jeg blev jo fejret i Børkop, og det var hvad det blev til, i denne omgang, griner Alex Seier i samtalen, da vi spurgte ham. – Nogle holder jo pause om vinteren, mens andre, fortsat holder fokus, og er i gang, frem mod 2025 sæsonen.
Fortsat Yamaha i 2025
Alex Seier fortsætter på hans Yamaha 250cc, i 2025, naturligvis sammen med OC-Racing, og Kenneth Kaalund, fra KK Academy, for det de har fået skabt sammen, både med op og nedture (skader), lykkedes det jo at skabe det resultat, som der var arbejdet hårdt frem mod.
Tager til Spanien i tre måneder
– Jeg har besluttet mig for at tage til Spanien i tre måneder, i starten af 2025, fortsætter Alex, i samtalen med crossbladet.dk – Jeg tager afsted omkring 2. januar, og så bliver jeg dernede, lige indtil Kenneth Kaalund tager hjem, og så er vi begge forhåbentlig klar til den nye sæson. Her vil det stå på hele Kaalund pakken, med forberedelse, hvor der skal arbejdes med kondition, det mentale, og alt hvad der hører til, så alle der er til stede, er bedst muligt rustet, til 2025.
A-klassen i 2025
Alex Seier skal jo ud og lege med de tunge drenge i 2025, også hans træner Kenneth Kaalund, og da vi spurgte om han kunne køre fra Kålen, så blev der godt nok stille, i nogle sekunder. Dette svar skulle nøje overvejes, men kom frem til, at det kunne han nok ikke, lige med det samme. Forventningerne er en Top 10, men hvis han bliver retti gal, kan en Top 5, være indenfor rækkevidde, og hvis man ikke har en målsætning, at arbejde frem mod, så kommer det jo heller aldrig til at ske.
Hvilke løb køres der i 2025
Planen for Alex Seier er at køre fuld DM 2025, men også nogle andre Danske løb, der kan passes med ind, så man holdes i gang, og måske også lidt i udlandet. Der er ikke en konkret plan klar, for delen i udlandet, men det kommer vi helt sikkert til at høre nærmere om, frem mod 2025.
Vi ønsker Alex Seier held og lykke med arbejdet, og glæder os til at følge det.