Vi har været med til POP UP MX Pigetræning 2024, med Line Dam
Crossbladet har brugt eftermiddagen i Herning MX Indoor, hvor der har været POP UP MX Pigetræning 2024, med Line Dam.
Tidligere er vi blevet spurgt, om vi kunne komme på besøg, når DMU havde pigetræning, men vi nåede ikke forbi den sidste omgang i 2023, hvor der også var quad med, men denne gang, der lykkedes det, desværre uden quad deltagelse. Vi landede hos MX Indoor i Herning 12:30, søndag 21. januar 2024, og her var den helt store udskiftning af kørere i gang, da de åbnede allerede 09:00.
12 deltagere
Der var plads til 20 kørere, med 10 på mini, og 10 på micro, men denne søndag, der blev det altså kun til 6 på hvert hold, men det var måske held, i uheld. Der var nemlig kun Line Dam som MX træner, for Sara Andersen, der også normalt er med, befinder sig i Spanien lige nu. Det passede faktisk godt med seks kørere på hvert hold, og alligevel, så kunne Line trække en kører til side, når der lige skulle snakkes teknik. Man kunne høre at forældrene også syntes at dette fungerede godt, så alle var glade.
Hyggelig eftermiddag
Vi har fået et lille indblik i, hvordan dette fungerer, når DMU laver sådanne events, men vi vil nu helst foretrække at det var udenfor, da vi virkelig kæmper med lys, og billeder. Det var første gang at de afviklede det hos MX Indoor, og kunne forstå, at de nok ville lave noget igen, på et senere tidspunkt, men hvordan, og hvorledes, det ved vi ikke, men mon ikke der kommer noget om det, når det atter bliver aktuelt. Det har været en interessant eftermiddag, hvor vi har fået snakket med en masse forældre, både nogle vi allerede har mødt før, men også nye, som vi formentlig møder igen.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Glade børn, der ville lære
Det var en flok glade børn, som crossbladet mødte hos MX Indoor, denne søndag, og vi fik hurtigt en forståelse af, at de gerne ville lære, specielt nu der var en af idolerne (Line Dam), der skulle træne dem. Når de ikke kørte, blev der hygget, og snakket, men når de kom ud på banen, så blev der lyttet godt efter, og prøvet ting af, så de fik helt sikkert nogle ting med sig derfra, de kan arbejde videre med. Da crossbladet forlod stedet ved 17. tiden, så kunne vi høre at snakken allerede gik på, hvornår mon næste gang blev, men det ved ingen endnu.
Afvikles 5-6 gange om året
Vi snakkede kort med Line Dam, og fik at vide, at disse happenings, afvikles 5-6 gange om året, og her er hun som regel også sammen med Sara Andersen. Det skal jo også passe ind deres, nogenlunde stramme MX Program, for begge trænere, kører jo også selv.
Vi kommer gerne tilbage en anden god gang, for vi vil gerne opleve dette udenfor, hvor vi er i rette element, og kan klares os lidt bedre med billeder osv.
Materiale på Instagram
Vi fik smidt lidt på den tilknyttede Instagram, som du kan finde vej til herunder.
Tak for en hyggelig dag, vi ses ude på banerne.