FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Begivenheder

Tag med Kim Sørensen på Motocross Bootcamp i Norditalien

Kim Sørensen, Kim Sørensen 87, MX, Motocross, Træning, MX Træning, Crossbladet.dk , Motocross Nyheder
Artikel foto: Kim Sørensen

Kim Sørensen tilbyder en god håndfuld kørere at tage med ham til Italien, for et beskedent beløb, og blive klar til 2024 sæsonen.

Som det ser ud lige nu i Danmark, så bliver der ikke meget træningstid, inden 2024 sæsonen starter op, og mange vil derfor gerne til udlandet, og have nogle timer i systemet. Derfor kan du vælge at rejse med Kim Sørensen til Italien, hvor han også vil stå for træningen af de kørere, som vælger at tage med på denne tur, hvor det varer fra mandag til fredag, i uge 10. Du kan se mere information omkring denne tur, længere nede i artiklen, hvor du også kan finde kontakt information.

Turen til Norditalien

Selve turen er i uge 10, 2024 – Fra mandag til fredag. Man skal naturligvis selv komme til og fra, hvor Kim eksempelvis kører derned om fredagen, så han er klar om mandagen 09:00, hvor man starter på Mantova. Man vil køre på tre forskellige baner med en radius på cirka 70km, til fredag eftermiddag, hvor turen så går hjem igen, så man kan være hjemme søndag, og blive klar til mandag igen.

Bootcamp i Norditalien

Kim Sørensen fortæller at det vil være en MX Bootcamp, med ham, hvor i skal besøge tre baner omkring Gardasøen, hvor der også er mulighed for camping/strøm, toilet og bad. Der vil være et maks på 10 deltagere, og herunder kan du se hvad denne MX Bootcamp byder på.

  • Fællesopvarmning
  • Struktureret motocross træning
  • Fokus på start, sprint, og heat træning
  • Få deltagere (maks 10)
  • Sparring med Kim Sørensen

Prisen på MX Bootcamp

Det er 2.300kr per deltager, + camping/træningsgebyr.

Hvis dette har fanget din interesse, kan du skrive til Kim Sørensen på ksmxtraining@gmail.com

God fornøjelse.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk