GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Vild søndag på smadret bane hos Kolding Motocross Klub 2023

Artikel foto: Søndagstræning i Kolding, december 2023

Søndag havde vi tre muligheder, for at komme til ræs, men vi valgte Kolding, og det blev noget af en speciel oplevelse.

Efter vi havde været på besøg hos to baner lørdag, og muligheden atter var åben søndag 17. december 2023, så skulle der træffes et valg, mellem Syd, eller Nord. Vi kunne se det blev pænt blæsende i Danmark, og tænkte at Kolding ikke var så slem på dette punkt, og en venlig sjæl havde skrevet i deres gruppe, at banen “fedtet i overfladen med bløde pletter” så kunne det ikke være helt galt. Det var så en anelse værre, for den var mere eller mindre kamp smadret, hvilket du også kan se på et par billeder, men efter der blev kørt et spor, så blev den da bedre, men langt fra optimal.

Kaffe Kursus

Kære Kolding Motocross Klub, vi vil lige benytte muligheden for at sige, at i godt lige kan lave et træningskursus, til de søde træningsledere, så de kan smide kaffe på kanden. Det var fedt at klubhuset var åbent, og der var varme, men med så mange kørere på besøg en søndag (33), så skal der da som minimum også være kaffe på kanden, og måske lidt til den søde tand, for det blæste (også) en pelikan på de kanter. Heldigvis var der nogle søde mennesker fra Lindknud, der havde masser af kaffe, og endda god kaffe, og her kunne vi få det vi skulle bruge, men mange andre kunne nok os have brugt det, specielt i sådan et vejr her i december.

Fanget i mudderhul

Vi stod ude på banen og tog en masse billeder, for kørerne skøjtede rundt, og de fleste havde en fest. Nogle kørte os fandens stærkt, trods en smadret bane, så det var fedt at se på. Men vi kunne se et par gutter rode rundt i det fjerneste hjørne, og ingen stoppede op, for lige at høre, om de havde brug for hjælp, så vi listede stille og roligt frem mod dem.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Artikel foto: Mudderkamp i Kolding

De to gutter rodede rundt længe i dette hul, og jo tættere vi kom på, så kunne vi se, at de ikke rigtigt kom nogle vegne, og måtte gå helt ned til dem. Vi stod et stykke tid og kiggede, uden de opdagede os, og overvejede et billede, for den var parkeret godt og grundigt og ville aldrig komme derfra, uden lidt mere hjælp. Lige da vi skulle til at tage et billede, så kiggede de op, og vi droppede det (fik dårlig samvittighed) og sagde at vi lige gik op til klubhuset, og fik sendt lidt hjælp ned til dem.

Maskinen havde været helt under vand, og kom ikke ud at køre mere, denne dag.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Muddertræning i Kolding, december 2023
Artikel foto: Muddertræning i Kolding, december 2023

Stort fremmøde

Det var en fed dag i Kolding, med mange fede billeder (syntes vi da selv) og ryttergården var godt pakket, med 33 aktive kørere, og en masse biler. Der var nogle topkørere på besøg, og her kunne man godt se, at det ikke var første gang, at de havde kørt på en smadret bane, for de holdte bare skrue på. Det var sgu en meget fed oplevelse, specielt når det var så herre koldt at gå rundt.

Billeder fra dagen

De kommer snart online i et album på Facebook siden, og så laver vi lige en “henvisnings” artikel, så man kan finde frem til det hele vi lavede nede i Kolding, denne søndag.

Fed dag, også selvom banen var ret smadret..


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk