GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Crossbladet har besøgt Skagen Cross Klub, der er et unikt sted

Artikel foto: Magnus Sjølander, Skagen Cross Klub 2023

Tidligt søndag morgen blev vi afhentet af Magnus Sjølander, og kom endelig afsted til Skagen Cross Klub Nord.

Crossbladet er rigtigt mange gange blevet inviteret til Skagen Cross Klub Nord, og søndag 10. december 2023, lykkedes det endelig, for Magnus Sjølander kom omkring crossbladet, og tog os med på tur dertil. Vi blev afhentet ved Silkeborg 06:15, og så gik turen ellers Nordpå, og efter et par rygepauser, hvilket vi fik forhandlet hjem, så landede vi på banen lige omkring 09:05.

Track Walk

Lige da vi ankom til banen, efter en længere grusvej, der nærmest endte i Vesterhavet, så var det ud af bilen, og lige stå og kigge, helt stille på området. Træningen startede først klokken 10:00, så der var god tid til lige at tage en track walk, og tage lige billeder af banen, inden der dukkede flere op. Du kan se billederne fra banen i et album her – Da vi havde været en tur rundt på banen, naturligvis noget forbløffede over, at det overhovedet kan lade sig gøre, at have en bane der, så kom vi tilbage til ryttergården, hvor der var begyndt at komme lidt liv, for vi skulle helt sikkert ikke træne alene.

Klokken 10:00 startede alle op

Der har vel rundt regnet været totalt 10 til 15 kørere i Skagen, denne søndag, på en bane der “ikke var jævnet” men de fem kører der besøgte banen en uge forinden, havde ikke lavet de vilde huller, så det var jo nærmest bare spor, hvilket kom bag på en del. Banen var perfekt, for selvom det regnede hele vejen til Skagen, så var der tørvejr deroppe, ja endda det meste af dagen.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Nichlas Bjerregaard
Artikel foto: Unik udsigt over ryttergården i Skagen
Artikel foto: Der lades op til træning i Skagen

Unikt sted

Altså vi har hørt meget fedt om stedet, og set en del billeder og video, men det er slet ikke det samme, som at være der selv. Det er et helt unikt sted, med masser af havudsigt, som du nok allerede har set på nogle af billederne, og der kommer mange flere online senere. Altså bare det at kan stå og kigge udover Vesterhavet, på en cross bane, det er lidt uvirkeligt, men på samme tid, en ret fed fornemmelse. Endnu bedre er at når man lige kan fange en kører i et sving, med vandet i baggrunden, og sandet piskende op, det er helt specielt.

Tumle sand

Altså det er jo strandsand midt i nogle klitter, lige ned til en strand, og det er dejligt blødt, når man smider maskinen i et sving, og det var der flere som gjorde, lige foran os.

Artikel foto: Tumle sandet testes i Skagen
Artikel foto: Tumle sandet testes i Skagen
Artikel foto: Tumle sandet testes i Skagen

Der blev “testet” flere forskellige varianter af rullefald, nogle mere end andre, men det er jo glæden ved at køre i sådan noget blød sand. Nogle formåede at holde sig på maskinen hele dagen, eller så var det ikke noget vi opdagede, og sådan noget siger man jo heller ikke (højt).

Mange fede indtryk

Det er et sted som skal opleves, kort og godt, for der er så mange vilde indtryk fra dette sted, og mange af dem er slet ikke kommet til os, selvom vi skriver artiklen med det samme, vi kom hjem. Det er uden tvivl Danmarks fedeste vinterbane, så hvis du har muligheden, så tag den.

Her finder du banen

Adressen: Buttervej 102, Skagen, Denmark

Facebook: Kom til deres side her

Billeder og Video fra Skagen

Der kommer et album online inden så længe, med kørerne på Facebook og så kommer der en artikel med overblikket, fra både Instagram og Facebook.

Det har været en lang dag, men fed oplevelse.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk