FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Bare det at være til stede i klubben med vennerne, er en fest

KK Academy, Kenneth Kaalund, Børkop Motor Sport, MX, Motocross, Crossbladet, MX Nyt, MX Artikler, Motocross Nyheder
Artikel foto: KK Academy Klubtræning, Børkop Motor Sport 2023

Sammenholdet og legen i klubberne, ved banerne er vigtigt, og vi har oplevet det rigtigt meget i 2023 sæsonen.

Når man går til motocross, og har sin daglige gang i klubberne, så handler det hele, ikke kun om det at køre, men også legen og sammenholdet, store som små. Vi har fanget mange små, sjove øjeblikke, når vi har gået rundt på banerne i landet, hvor de helt små, uden tvivl har en fest. Den unge mange på artikel foto, fandt en tusse i græsset i Børkop, og kom stolt gående med den hen til sin mor, der var knap så begejstret for det lille væsen, og bad ham få den sat ned i græsset “hvor den jo bor” !

Kiggede på sommerfugle

Til en Kids Cup afdeling, var der en mindre pige, der simpelthen fik nok af at køre i den lumre sommervarme, og smed sin crosser i græsset, og fik øje på nogle sommerfugle. Lige meget, hvor mange der stod og viftede med armene og råbte til hende, “at løbet stadig var i gang” så var det langt sjovere. Der gik lidt tid, inden en forældre fik jaget hende op på maskinen igen, så hun kunne køre videre, og så måtte hun jage, naturens dyr bagefter.

Se også: Se hvordan du kan komme i gang med at køre motocross i Danmark

De voksne har også en fest

Motocross skaber bare sammenhold, en stor familie, altså hos de fleste. Vi har oplevet gang på gang, at man hjælper hinanden, så man kan få så mange maskiner og kørere til bommen, som muligt, og hvis den ene ikke kan hjælpe, så er det altid en anden. Vi har endda op til flere gange oplevet, at nogle simpelthen sætter enten sin træningsmaskine, eller ekstra maskine til rådighed, bare så man kan komme ud at køre, og det er sgu en fornøjelse at opleve, specielt hos den, der bliver hjulpet.

Denne verden kan bare noget specielt, om du er ny, eller har været i gamet, i mange år.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk