Den svære balance ved at skrive om uheld der sker på banerne

Vi har denne første sæson med crossbladet oplevet mange uheld med sporten, både til træning og løb, men hvor går grænsen, når man står med et kamera på en bane.

Denne første sæson med crossbladet.dk har ikke kun været glade oplevelser, den har også budt på de lidt mere kedelige sider, når man oplever nogle af de mange uheld, der følger med sporten. Det er en svær balance, når man står både som fotograf, og skribent på et nyhedsmedie, når man er i nærheden af et uheld, men hvis man har pli, så holder man sig på afstand, og gør plads til dem, der skal passe sit arbejde, i forbindelse med dette, så man får det bedst mulige udfald.

Den svære balance

Vi jagter ikke uheldene, og skal have billeder af dem, men hvis der kommer en ambulance eller en lægebil forbi, så tager vi ofte et billede, til en mulig artikel. Det er langt fra hver gang, vi skriver om uheldene, for det skal passe ind i selve historien, der skrives efterfølgende, og det er faktisk en historie, i sin helhed, vi går og “brygger” på, mens vi er på besøg, og kan komme frem, når vi sætter os ned på kontoret, og skriver den. Vi går eksempelvis aldrig hen til ulykkesstedet og tager billeder af den tilskadekomne, men spørger gerne ind til det, på afstand, for at danne os et indtryk.

Vi tager ikke billeder af ambulancer

Midt på sæsonen, der modtog vi faktisk en mail, hvor der stod at “vi tager ikke billeder af ambulancer” og her måtte vi naturligvis forklare, hvordan det hang sammen, specielt som et nyhedsmedie. Vi ved godt at det er en super kedelig oplevelse, men vi oplever altså mange uheld, mange steder, også flere på en dag samme sted, og det er slet ikke det vi jagter, eller vil skrive om, bare fordi dette sker på den måde.

Sammenholdet ved ulykkerne

Selvom det er super ulykkeligt, når en kører kommer til skade, så har vi også oplevet et kæmpe sammenhold på banerne, uanset om det er en lokal kører, eller en udenbys kører. Det at se “maskineriet” sætte i gang, når der meldes om en kører på banen, og der er ringet efter en ambulance, er virkeligt fedt at opleve.

Vi har oplevet det mange gange, og har også kunne skrive om det et par gange, efter samtykke, og afstand. Kolding Motocross Klub havde blandt mange et stærkt sammenhold, da uheldet var ude, og senere på sæsonen oplevede vi også det stærke sammenhold hos Grenaa Motocross Klub. Dette ser vi stort set alle steder, hvor der er uheld, og det fortæller bare mange ting, om denne sport.

Er der kommet flere uheld i nyere tid

Vi mindes ikke der var så mange uheld i de unge dage, hvor vi selv var aktive i sporten, men her spiller også langt flere ting ind. For det første, så var vi kun der, hvor vi kørte, og kom ikke rundt på samme måde, som vi gør med crossbladet.dk og så var der heller ikke de mange kære sociale medier, der sladrede om det.

Uanset hvad, så skriver vi ikke bevidst om uheldene, vi holder afstand, og ser tingene an. Dukker der er en historie op, i historien, som med det fantastiske sammenhold, så skriver vi om det. Har køreren efterfølgende interesse i at fortælle hvad det egentlig er sket, eksempelvis som med Keld Vestergaard på Uhre banen, så skriver vi også gerne den historie.

Det er en svær balance, men vi føler, at vi har styr på den.