Vintertid: Søndag 29. Oktober 2023, der skal uret stilles tilbage
Nu rammer vi snart vintertiden i Danmark, vi kan ikke slippe udenom det mere, og det sker søndag 29. oktober 2023.
Det er en ualmindelig kedelig tid vi har ramt, med regnvejr hele tiden, og baner der er svære at lave klar, så der kan køres på dem. Vi er så tæt på vintertiden, at der bliver mørkt allerede ved 18:00 tiden, men der bliver endnu værre, for søndag 29. oktober 2023, skal uret stilles en time tilbage.
Hvor blev sommeren af
Det føles næsten som om vi lige er kommet i gang med crossbladet, og denne sommer sæson 2023, er bare braget afsted, og nu er det simpelthen ovre. Vi ville ønske det var sommer hele året, og vi er slet ikke klar til at hoppe i vinterhi, og holde os væk fra landets motocross baner, så hvis vi bare kan slippe af med alt det regn, så er der også mulighed for at komme ud til noget ræs.
Vintertid 2023
Kort og godt, søndag 29. oktober 2023, der skal uret stilles en time tilbage.
Sommertid 2024
Vi kan allerede begynde at tælle ned igen, for sommeren og den nye 2024 sæson, den starter på ny, søndag 31. marts 2024. Så kan vi atter planlægge en hel sommer med ræs.
Vi ses ude på banerne.