FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Vintertiden 2023 nærmer sig desværre med hastige skridt

Emil Prang, Herning Motocross, Uhre, Træning, MX, Motocross, Motocross Nyheder, MX Nyt, Crossbladet
Artikel foto: Emil Prang tester sving på Uhre

Sommeren er fløjet afsted i 2023, og nu banker vintertiden på døren, og mange hverdagstræninger forsvinder.

Det er en lidt kedelig periode vi nærmer os, for sidst i oktober måned 2023, helt præcist 29. oktober, der ryger vi atter på vintertid, og så bliver det mørkt og kedeligt. Ikke nok med at det bliver tidligt mørkt, så forsvinder de mange ugentlige, hverdagstræninger også, og nogle lukker endda helt ned, har vi ladet os fortælle. Derfor skal der bare klemmes alt hvad der kan, ud af den sidste tid, men det betyder langt fra, at crossbladet går i vinterhi, og graver os ned.

Vintertid 2023

Det føles næsten som om vi lige har skrevet artiklen om at det snart er sommertid 2023, men nu vender det altså, og vi skal tilbage til den mere eller mindre deprimerende tidszone. Søndag 29. Oktober 2023, er dagen hvor vi ryger på vintertid, og det bliver mørkt og kedeligt, men så kan vi allerede her, begynde at tælle ned til sommertid 2024, hvor vi skal frem til søndag 31. Marts 2024.

Vi holder skruen i vandet

Der er så mange ting, vi gerne vil, og som vi slet ikke har nået her i 2023, så det kan vi begynde at hygge os med, så snart alle løbskalenderne er tomme, og de sidste træningsdage er overstået. Henover vinteren opbygger vi vores nye ambassadør område med crossbladet.dk så vi alle kan holde skruen i vandet, og være mere end klar, når vi rammer 2024 sæsonen i marts måned.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk