17 kørere trodsede vejret og trænede på skummel bane i Uhre
Vejret bød ikke ligefrem på motocross i Midtjylland, men vi blev for nysgerrige og kørte ud til Uhre og kigge.
Herning Motocross havde annonceret en lang dag med træning torsdag 3. august 2023, hvor de havde åbent fra 12:00 og til 20:00. Det regnede ret godt til middag, så vi blev hjemme, men sidst på dagen, blev det opholdsvejr, og nysgerrigheden blev større og større, så vi besluttede os for at køre en tur til Uhre, bare for at se, om der var en kop kaffe, og om nogle havde være på besøg.
Få kørere i ryttergården
Der var måske omkring fem eller seks biler i ryttergården, da vi ankom, og kunne høre en 125cc få alt hvad den kunne trække, et sted ude på banen, så der var lidt liv. De første vi rendte i var Emil Prang og familien Lassen, og de skulle lige “op i skoven” og køre, hvor de havde lavet lidt om på et hop. De havde været på et par omgange på Maxi banen, men havde opgivet, da den var for vild.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Der er lille bane i den fjerneste ende, i et lille stykke skov, som man kan se på billedet, og den var altså mere interessant at køre på torsdag, for Emil og Malias. Vi tog et par billeder, blandt andet et med dem sammen, som vi postede på vores Instagram @crossbladet.dk (klik på link, for at se billede) men vi måtte væk derfra, da der var fyldt med myg, og knap så sjovt, for os.
Lillesøster kørte Maxi
Malika Lassen var også på Uhre, men ville ikke med i skoven, da hun skulle have nogle omgange på Maxi Banen, så det var altså kun de to knejter, der var lidt pivede torsdag.
Hold afstand, der klippes græs
Mænd elsker maskiner, den holder helt sikkert, men det behøver ikke kun være motorcykler, her kan diverse andre maskiner også give glæde, både for dem selv, og andre
(artiklen fortsætter efter billederne)
Der blev klippet græs på Uhre, og her er der altså nok af det, hvis man keder sig en dag.
17 kørere på Uhre
Emil Prang fortalte til crossbladet, at fra 12:00 til 14:00, der var ikke et øje, og så dukkede der lidt op, selvom vejret var træls. Gennem hele dagen, eller da vi kørte hjem ved 19.tiden, havde der været 17 kørere på Uhre, men de havde fået sig noget af en oplevelse. Vi har aldrig set banen så smadret i vand og mudder, hvor der flere steder stod blankt vand, og køresporene var mega dybe.
Billeder af en smadret bane
Udover dem her i artiklen, man ikke må bruge, så har vi naturligvis lidt flere, af de få friske motocross kørere, der trodsede vejret, og en mega smadret Uhre bane, og trænede alligevel. Du kan følge vores side på Facebook.com/Crossbladet.dk så du er klar, når de er online.