LMCK Crosslejr 2023 har 52 deltagere, og crossbladet er med
Crossbladet er ankommet til den store sommer crosslejr hos Lindknud Motocross Klub, og her er der 52 deltagere.
Vi havde planlagt at skulle en tur ned til Lindknud og se hvordan de afvikler en crosslejr, men vejret begyndte og drille os lidt. Men vi skulle ikke til at aflyse, spørgsmålet var bare, hvor længe vi skulle være her, og hvordan vi skulle komme hertil. Løsningen blev, at vi tog det rullende kontor med herned, for vejret er faktisk okay, og da der ikke sker så meget andet, så bliver vi hængende, til vi ikke kan klemme mere ud af det, i denne uge.
Ryttergården er næsten proppet
Da vi ankom hos Lindknud Motocross Klub, så var der mere eller mindre proppet med biler og mennesker, dog med brandvej mellem, så man kunne komme omkring. Vi fik at vide, at der var god plads, ned i den bagerste ende, så der trillede vi ned, og har lavet vores egen lille camp.
Der er totalt 52 deltagere, fordelt med 40 på Maxi, og 12 på Micro, hvor det er trænerne, Simon og Morten Justesen, og Mads Rasmussen, der svinger pisken.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Vi startede på Micro banen, og hilste på folk
Crossbladet har knap nok sagt hej til 5% af deltagerne, for vi startede med at pakke ud, og direkte op gennem ryttergården og til Micro banen. Her tog vi lige en stak billeder, inden vi røg videre til Maxi banen, så vi fik kun set det ene, af de to hold på Micro banen. Herefter gik det stærkt, hvor der skulle køres flødebolle ræs, med to forskellige hold på Maxi banen, så her gik tiden med det.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Kort løbetur, udstrækning og træning
Efter de havde kørt flødebolleræs, så skulle de løbe en kort tur, og så skulle der strækkes ud, og så var denne træningsdag overstået. Ja og dog, for Lindknud har åbnet for træning, tirsdag mellem 17:00 og 20:00, så alle udefra, der ikke er med på deres crosslejr, lige kan komme og kigge, samt træne lidt, samt hilse på de andre kørere, der er med.
Vi røg ret hurtigt “ind” på denne crosslejr, uden egentlig at have en plan, så denne opstart er en lille smule rodet. Nu vil vi smutte ud og kigge lidt i ryttergården, og måske tage lidt flere billeder, og så trækker vi en stak af dem online, senere denne tirsdag aften.
Billeder fra Lindknud
Som vanligt vil der komme billeder på vores tilknyttede Facebook side, som du kan finde på Facebook.com/Crossbladet.dk hvor der laves et album. Vi poster også lidt på den tilknyttede Instagram, der hedder @crossbladet.dk og her vil der komme lidt af hvert.