FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Pitbike bør have en fast plads på MX programmet i Danmark

Artikel foto: Pitbike DM 2023, Troldkjærbanen

Inden vi oplevede Pitbike løbet i Holstebro, har vi kun fået bidder af hvad denne gren af sporten, har at byde på.

Der har været Pitbike på programmet, de steder hvor vi har været på besøg, men et reelt løb i DMU regi, det oplevede vi først, da der blev kørt en DM afdeling på Troldkjærbanen i Holstebro. Vi har været lidt skeptiske overfor denne gren af sporten, og om den overhovedet hører hjemme på programmet, til MX Løb, det er ikke nogen hemmelighed, men søndag, det kunne vi opleve det på tæt hold, og komme med vores egen konklusion, ud fra vores oplevelse.

Skal ikke være på Maxi banen

Vi oplevede en bid af det til Old Boys DM i Børkop Motor Sport, hvor de fik lov til at køre på en del af Maxi Banen, der var ret smadret, efter en masse vand. Vi er lidt i tvivl om, de rent faktisk skulle have haft kørt på Micro banen den dag, men den var også hårdt medtaget af vejret, så om det blev flyttet til Maxi, for at blive gennemført, eller hvordan det hang sammen, det ved vi ikke. Vi er dog ikke det mindste i tvivl, Pitbike skal køres på Micro banerne, for det er bare fedt.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Pitbike DM 2023, Troldkjærbanen
Artikel foto: Pitbike DM 2023, Troldkjærbanen
Artikel foto: Pitbike DM 2023, Troldkjærbanen

Små hidsige maskiner

Det er ret vildt at se de små maskiner, blæse afsted, og her er der mere eller mindre action, fra start til slut, for hvis det er svært at overhale, så giver det nogle fede kampe på banen. De laver spor, men det gør alle jo, på hver deres måde, og det kan alle lære lidt af, både under løbet, men også efterfølgende, hvis man lader banen stå til en eller flere træninger. PW50 /Laveffekt kan dog have sine udfordringer, men det er muligt med lidt hjælp, hvor man skal forsøge at tilpasse til alle, hvilket kan være svært, men det tager ingen skade af.

Gad vide hvad de tænkte ved bommen

Dagens “nummerpige” var Oliver, hvilket vi nok var de første til at kommentere, for vi havde da forventet lidt andet, men der skal jo være noget til alle. Til dagens sidste heat, som var med Pitbike, der kom vi forbi Oliver, og sagde at han jo burde smide vesten, nu det var sidste heat, og så grinte han bare. Vi tøffede videre op mod enden, hvor vi kunne tage billeder af starten…..

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Pitbike DM 2023, Troldkjærbanen
Artikel foto: Pitbike DM 2023, Troldkjærbanen
Artikel foto: Pitbike DM 2023, Troldkjærbanen

Her så vi så at Oliver havde smidt vesten, og havde skiltet med 15 sekunder i luften, og gad vide hvad de mere eller mindre halvvoksne mænd, på deres Pitbike, bag bommen, tænkte i dette øjeblik. Der var ikke tid til protester, for de skulle afsted, og køre det sidste heat. Det var sgu lidt sjovt, men det skal der også være plads til, men den var nok ikke gået med en “rigtig” nummerpige, for så ville der uden tvivl, komme en omstart. 😀

Pitbike bør have en fast plads til MX Løb

Efter vores oplevelse på Troldkjærbanen i Holstebro søndag, hvilket var en positiv oplevelse, så bør Pitbike kører sammen med alle de andre løb, der køres i Danmark, problemet er bare, at det ikke er alle, der har en Micro bane, og ej heller en Micro bane, på størrelse med den i Holstebro.

Vi vil dog mene der skal sættes flere sammen, de dage der køres, og de kan jo sagtens blive afviklet, på to baner, samme dag, hvis man har pladsen til rådighed, de skal bare ikke køre på samme bane som de store. Det er råt, og har masser af action, og passer jo perfekt ind til en almindelig løbsdag, hvis man spørger os. Vi ved godt, at der er mange forskellige meninger, men hvis denne sport, fortsat skal udvikle sig, så skal der også være plads til alle, uanset, hvad der køres.

Vi skal i hvert fald ud og se mere Pitbike.

Vi ses på banerne.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk