FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Hampen Motocross Klub bød på støv og træning, tirsdag aften

Artikel foto: Tirsdagstræning, Hampen Motocross Klub

Tirsdag skulle være en let dag for crossbladet, da onsdagen er travl, så vi kørte til Hampen Motocross Klub, hvor der blev trænet frem mod den kommende DAM 4 i Aars.

Der skal være plads til de lette dage, hvor man ikke skal køre så langt, og det blev sådan en af slagsen, tirsdag aften. Her trillede vi en tur til Hampen Motocross Klub, hvor der faktisk var en del kørere, for der skulle trænes inden den kommende, fjerde afdeling af Dansk Amatør Mesterskab 2023, i Aars. Der var igen en lun sommeraften, med meget lidt vind, og Hampen Motocross Klub havde kun fået vandet en halv time inden opstart, så der var støv i luften, til træningen.

Tæt på 40 kørere

Der var et sted mellem 36 og 40 kørere i Hampen Motocross Klub tirsdag aften, hvor der ikke var så mange af de ældre, og lidt større maskiner, men derimod mange unge kørere. Der var en del udefra, som lige skulle have trænet lidt forskelligt, inden der skal køres DAM 4, herunder starter.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Tirsdagstræning, Hampen Motocross Klub
Artikel foto: Tirsdagstræning, Hampen Motocross Klub
Artikel foto: Tirsdagstræning, Hampen Motocross Klub

Afslappet stemning

Selvom der skulle trænes, så var der en hyggelig og afslappet stemning, både omkring banen, og i ryttergården. Vi begynder jo at lære flere og flere at kende, og så kommer man jo til at snakke rundt omkring, hvilket også er en stor del af vores arbejde med motocross. Vi fik et par kopper kaffe, det skal der jo til, og så tog vi en stak billeder, og kiggede på de forskellige sektioner, hvor der blev kørt, hos Hampen Motocross Klub. Der blev hyggesnakket i ryttergården, og de unge mennesker var lidt over det hele, mens de ventede på, at det skulle blive deres tur til at træne.

Artikel foto: Tirsdagstræning, Hampen Motocross Klub
Artikel foto: Tirsdagstræning, Hampen Motocross Klub

Kommer Crossbladet til DAM 4, i Aars

Det var ikke planen, til at begynde med, men planer kan jo laves om, så ja det gør vi. Om vi tøffer afsted med det rullende kontor, eller om vi kommer om morgenen, det er endnu ikke besluttet, men vi snupper en runde mere, nu vi er så godt i gang. Vi ved desværre også med sikkerhed, at vi ikke når runden i Hampen, for her er vi booket til et event i København, som vi er til, hvert år.

Billeder fra Hampen Motocross Klub

De kommer som vanligt online i løbet af dagen, og kan findes på listen med MX Billeder, når albummet er oprettet, og lagt online. Her kan du også se billeder, fra alle de andre steder, som vi besøger, og i skrivende stund, er vi godt på vej mod 5.000 MX Billeder.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk