FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Tirsdag aften trillede vi en tur ud på den lokale motocross bane

Artikel foto: Tirsdagstræning på Ellingbanen i Silkeborg

Det Danske vejr bød ikke på meget sjov tirsdag aften, så vi trillede en tur ud på den lokale motocross bane i Silkeborg.

Tirsdag aften 16. maj 2023, der blæste det en pelikan, og der var mere eller mindre overskyet hele tiden, hvor der lurede en regnbyge, dog uden at det skete. Der var ingen grund til at tage chancer, og køre langt for at besøge en bane, med risiko for regn, så vi tog en hyggeaften på Ellingbanen, ved Silkeborg Motor Sport. Vi kom en anelse senere afsted, end normalt, og så fik vi lige en oplevelse ekstra med på vejen, da vi skulle ned af grusvejen, mod Silkeborg Motor Sport.

Du ved at man er på landet når..

Grusvejen var simpelthen spæret af køer, og det var ikke bare 15-20 køer der skulle krydse vejen, det var mange flere, som skulle på græs igen, formentlig efter at have været inde og “læsse mælk af” på gården. Det var lidt spøjst, men sådan er det jo ude på landet, og de virkede på ingen måder påvirkede af, at der 100 meter nede af vejen blev kørt ræs, på motocross banen.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Grusvejen mod SMS, spæret af køer
Artikel foto: Grusvejen mod SMS, spæret af køer

Hyggestemning på Ellingbanen

Det var en helt normalt tirsdagstræning på Ellingbanen ved Silkeborg, hvor der var flere besøgende udefra, denne aften. Vi tror der har været omkring 20-25 kørere denne aften, og var delt op i to hold, der fik masser af god træningstid, på en frisk jævnet motocross bane. Der var bare en helt normal hyggestemning, med kaffe og kage, samt hyggesnak, og lidt skruen på maskinerne.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Tirsdagstræning på Ellingbanen i Silkeborg
Artikel foto: Tirsdagstræning på Ellingbanen i Silkeborg
Artikel foto: Tirsdagstræning på Ellingbanen i Silkeborg

Der er egentlig ikke så meget at fortælle om dette besøg, hvor vi fik postet lidt video på vores tilknyttede Instagram Profil Crossbladet.dk og så fik vi taget en stak billeder, der bliver postet i et album på Facebook, onsdag efter middag, da vi skal tidligt afsted, mod en omgang breddetræning i det Nordjyske. Alt dette og meget mere, kan du læse om, senere i ugen.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk