FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Alexander Lorenzen skal køre med i DAM 7, hos Mols Cross Club

Artikel foto: Alexander og Sebastian Lorenzen

Alexander Lorenzen laver comeback til sporten, efter mange års fravær, dog kun fordi han har lovet lillebror at lege med.

Sebastian Lorenzen har fået lokket storebror Alexander Lorensen (artikel foto) tilbage på cyklen, men Alexander har gjort det svært for sig selv. Alexander har tidligere kørt motocross, og skulle efter sigende have været ret hurtig i tidernes morgen, men det er en 5-10år siden, og lige meget, hvor meget vi har prøvet at få ud af ham, så har han snakket udenom, men den skulle være god nok.

Udsættelse gav bagslag

Alexander Lorenzen skulle rent faktisk have haft kørt med i en afdeling af Dansk Amatør Mesterskab tilbage i 2023, men han kom aldrig afsted, og derfor er indsatsen blevet højere her i 2024. Lillebror Sebastian, fortæller til crossbladet, at fordi han ikke kom på cyklen i 2023, og skal deltage på Mols, til DAM 7, så skal storebror Alexander komme ind i en top 3, i C-Open, ellers…

Klarer Alexander Lorenzen sig ikke ind i en top 3, i C-Open, så vanker der mere, for så skal han også køre med i finalen i Fjerritslev, så der skal trænes lidt.

Han er på Mols, uden mig…

Alexander holder kortene tæt ind til kroppen, men vi snakker heldigvis godt med lillebror, og han kunne fortælle tirsdag aften, at storebror var smuttet til Mols onsdag aften, helt alene, for at træne til DAM. Man kunne fornemme at Sebastian gerne ville have været med, men han er jo lidt foran storebror, og går jo også på skole i Skive, så han måtte nøjes med badminton.

DAM 7, C-Open

Der er i skrivende stund 12 kørere tilmeldt i C-Open, og de har formentlig fået trænet en del mere end Alexander Lorenzen, men motocross er jo lidt som at cykle, men glemmer det ikke ikke helt, men så kommer fysikken, der ikke altid følger med. Det bliver spændende om han kan holde tiden ud…

Lillebror´s maskine

Sebastian Lorenzen har sat en af hans 350ére til rådighed, for Alexander Lorenzen, som har fået lavet nye plader til cyklen, så baggrund og numre er i rette farver. Du skal holde øje med 292 (Batman´s Far), hvilket vi naturligvis også gør, for det bliver et vildt comeback, på mange måder.

Over 140 tilmeldt

Da vi kiggede på tilmeldingerne torsdag morgen, så var der 142 kørere tilmeldt, fordelt over alle klasserne, men det er stadig plads til flere. Tilmeld dig for 250kr her

(Type B, tilmeldingen til 250kr lukker torsdag 19-9-2024, klokken 23:59)

Back to top button
Crossbladet.dk