FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Hyggelig torsdag på Uhre, hvor der altid sker noget spændende

Artikel foto: Rasmus hygger på Step Down

Torsdag aften hyggede vi på Uhre, hos Herning Motocross, hvor vi havde flere ambassadører på besøg.

Ferien er næsten ovre i Danmark, og torsdag 1. august 2024, var der almindelig åbningsdag på Uhre, hos Herning Motocross, hvor vi smuttede ud og kiggede. Vi var kun lige ankommet i ryttergården, før vi mødte vores ambassadør Mathias Skov, og han virkede lidt urolig, og traskede rundt sammen med sin mor, men det havde han også en god grund til at være. Det sidste mor, havde spurgt Mathias om, inden de kørte hjemmefra, var om han havde husket nøglen til traileren, og det havde han. Det skulle så vise sig, at han ikke havde den nøgle med, så da de landede på Uhre, så kunne crosseren ikke komme ud, men hjælpen var tæt på. Første forsøgt man at klippe låsen, men den strittede imod, men en vinkelsliber kunne derimod klare opgaven, og så kunne Mathias ånde lettet op.

Flere ambassadører

Mathis havde lige fået sin maskine ud af traileren, og så kom der endnu et hold, og det var de to søskende Benjamin og Lukas, der også er crossbladet ambassadører. Dem har vi ikke set i noget tid, og det skulle vise sig, at det også kun var den ene af dem, der kunne køre denne torsdag, for Benjamin havde simpelthen brækket sit håndled (og “glemt” at fortælle om det).

Efterfølgende, så dukkede der ellers en masse velkendte ansigter op, og først så det ud som om at der kom rigtigt mange biler, men det var ikke så slemt. Der var nu omkring 44 kørere, denne torsdag, fordelt på alle tre baner, men det fylder jo ikke meget i den store ryttergård.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Lukas Møller
Artikel foto: Mathias Skov
Artikel foto: Benjamin Møller

Træning skal der til

Mathis Skov skal køre med i DAM 5, den kommende lørdag, hvor vi har flere ambassadører med, så det bliver spændende. Lukas Møller har ikke været på cyklen i noget tid, og skal køre løb nogle dage i træk, hvor han starter ud med Hadsund om lørdagen, og Han Herred til dessert om søndagen, så der skulle lige lidt træning til i sandet. Lukas havde dog ikke glemt hvordan man kører, og fik klemt to “heat” igennem med 15 minutter plus en omgang, to gange, og det gik helt godt, så han skal nu nok komme igennem et par dage med sand-ræs midt i august måned 2024.

Hyggeligt som vanligt

Uhre, er jo som Uhre nu engang er, og denne aften var der ikke gjort noget ved banen, så der var nogle skarpe spor, indtil de lige fik det kørt op. Ud på aftenen, så blev banen faktisk okay, og alle fik gennemført deres træninger, igen en aften uden nogen alvorlige uheld.

Billeder

Der kommer et album online med billeder lidt senere på formiddagen.

Facebook:

Se alle billederne i et samlet album her

Stay tuned in…

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk