GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Det skulle være en stille aften på Elling, men der kom mange

Artikel foto: Ryttergården, Ellingbanen hos Silkeborg Motor Sport

Efter et par dage med benene oppe, så ville vi starte stille op igen, og besøgte Ellingbanen i Silkeborg. Her plejer der at være lidt stille, men bestemt ikke tirsdag aften.

Vi har slappet lidt af, og nydt livet på kontoret, men tirsdag 30. juli 2024, så skulle vi afsted på nye oplevelser, og havde egentlig en stille aften i tankerne. Der er normalt ikke mange på Ellingbanen, en helt almindelig tirsdag aften, så det var valget, inden resten af ugen bliver ret travl, men vi var langt fra de eneste der havde lige præcis den ide, skulle det vise sig lidt senere på aftenen.

Ankom tidligt

Vi smuttede afsted tidligt, også selvom vi kun har en 5-10 minutter til banen, for der kommer jo normalt nogen i god tid, så de er helt klar, inden klokken slår fem. Sådan var det bare ikke denne eftermiddag, for der var gabende tomt i ryttergården, og vi vidste af vores træner i ambassadør området Jan Lausten skulle komme, så vi blev da ikke helt alene.

Der kom en, der kom to, der…

Vi havde været en lille tur rundt om klubhuset, og nydt stilheden (og varmen), og så kunne vi høre der kom en bil ind af grusvejen, så det måtte jo være Jan. Det var så ikke Jan, men Victor og hans far, som normalt har hjemme på Uhre, og dem havde vi ikke lige forventet at se derude. De havde heller ikke været der længe, men havde snakket om at de lige ville kigge forbi, for der “kommer jo normalt ikke mange”, men de vidste dog at familien Trige også ville komme lidt senere. Inden Trige kom, så trillede familien Lassen ind i ryttergården, og dernæst kom billerne bare i en lang kø, som om en færge lige var tømt. Der var godt nok mange fra Herning Motocross, denne aften, og de kunne ikke alle lige forklare hvorfor det blev Elling, men det var jo let, når der maks var 30 minutter hjemmefra.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Sebastian Lorenzen
Artikel foto: Hygge i rep-zonen
Artikel foto: Mikkel Jensen

20 kørere

Der var 20 kørere, med 17 på maxi og 3 på den lille bane, og det er mange på de kanter, selvom ryttergården nemt kan have mange flere, der var bare ikke slået mere græs, så det føltes som mange. Vi har ikke oplevet så mange kørere, tidligere i Silkeborg, i lang tid, og vi fik at vide at de havde haft omkring 25 kørere i lørdags, hvor der også var en demo af en beta maskine.

Super fed aften

Selvom det skulle være en stille aften, så var det jo fedt at der kom mange, og nogle af dem havde vi ikke snakket med længe, så det var hyggeligt lige at sige hej igen. Der var flot vejr, og som noget nyt masser af støv, men det må vi på ingen måde begynde at brokke os over.

Se også: Benjamin Lausten glædede sig til at komme ud og køre motocross

Billeder og Video

Vi klikkede lidt billeder, der kommer online lidt senere, i et album, på vores Facebook side, og indtil da, så kan du se et par video på vores tilknyttede Instagram @crossbladet.dk

Facebook:

Se alle billederne i et samlet album her

Instagram:

Video 1 – Ryttergården

Video 2 – Træning på Maxi

Video 3 – Breaking News – Jan Lausten løber!!

God fornøjelse.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk