FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Kørerne på KKA Sommer Camp er varmet op, og kommet på banerne

Artikel foto: Morgen opvarmning på KKA Sommer Camp 2024

Klokken 08:00 tirsdag morgen, der samledes kørerne til opvarmning, på den lille bane, så de var klar til træningen.

Vores dag startede en anelse tidligere, for klokken 04:15, der var en underlig larm, noget vi ikke havde hørt før, og måtte ud i ryttergården og se hvad pokker der lige skete. Det var simpelthen bare en stor propel flyvemaskine, der skulle lette i lufthavnen ved siden af crossbanen, og de havde god tid, inden den skulle i luften, og så var man jo ligesom oppe, og kunne sætte kaffe over.

John var tidligt i gang

Vi stod udenfor det rullende kontor, og fik lidt frisk luft, og ved 05:00 tiden, der så vi John Horkenborg kom luskende mod klubhuset, så han var også tidligt i gang. Hen mod 07:00 tiden, der smuttede vi så op til klubhuset, for lige at se hvad de lavede, og her var han sat i arbejde.

Artikel foto: John ordner løg

Først sad John og skrællede løg, og herefter skulle de skæres og hakkes, for så var det jo ligesom klaret, som han sagde det, med et lidt skævt smil. Det er ikke jorden fedeste opgave, og der var mange, men han fik det alligevel klaret, med en kop kaffe fra tid til anden.

Opvarmning

Kørerne mødtes ved klubhuset 08:00, og så skulle de ellers ud og løbe sammen med Mads Rasmussen, altså han førte an, og så fulgte de andre trænere og kørere med. Først løb de gennem ryttergården, og så ind på den lille bane, hvor de snuppede en omgang. Herefter skulle de lave lidt øvelser på starten, inden de fik endnu en tur rundt på banen, og så var de godt varmet op i systemet.

Egebjerg bød på kaffe

Vi stod hos Henrik og Sander Egebjerg i lejren, og pludselig havde Henrik gang i en elektrisk kværn, for nu skulle der laves kaffe. Det fik vi en lille snak om, inden han spurgte om vi skulle have en kop med, og selvom det var en stresset kaffe, så skulle vi da lige smage den.

Artikel foto: Egebjerg´s jordemoder kaffe

Det mindede om en kop varm kakao, altså tykkelsen på den, og var blevet en anelse stærk. Det var jordemorkaffe, og vi er kede af at sige det, langt fra den bedste kop kaffe vi har fået gennem en lang periode, og kan maks give den 2/5. Vi har naturligvis inviteret Henrik på en rigtig kop filterkaffe, der er ikke er stresset ned i en kande, og så må vi se om han tager den oplevelse med. 🙂

Træning fra 09:00

Kørerne er allerede sendt ud op banerne, og vi kan høre de kører rundt, men det småregner desværre lidt, og derfor satte vi os lige ind i vognen, og skrev lidt. Det er heldigvis bare nogle små byger, der hurtigt er væk, så vi skal nu nok komme ud og få klikket nogle billeder osv.

Vi har lavet et album med billeder på Facebook, du finder HER og så kommer der nogle video på vores tilknyttede Instagram @crossbladet.dk gennem ugen, vi er her.

Stay tuned in…

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk