GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Portræt

Victor Basland er endelig i gang igen efter lang skadespause

Artikel foto: Victor Basland

Januar måned 2024 ændrede sæsonen for Victor Basland, der kom til skade under indendørstræning, på sin pitbike.

Crossbladet har fået en snak med den 12årige Victor Basland, der til hverdag går i femte klasse i Ikast, og herefter bruger en stor del af fritiden på at køre motocross. Victor startede med at køre BMX, men det gik ikke hurtigt nok til ham, og spurgte så sin far Chris, om de ikke kunne sætte en motor på, hvorefter Chris sagde, at han skulle begynde med at køre motocross, hvis han ville have en motor på, og inden de fik set sig om, var de medlem hos Herning Motocross, og kørte på en 50cc.

Hurtigt skifte

Victor Basland har kørt siden han var 8. år, og efter en halv sæson på 50cc, så blev den skiftet ud med en 65cc, som han har kørt på i 3år, men børn har det jo med at vokse, så herefter stod den på 85cc. Den lidt større maskine fik de handlet lige efter sommerferien 2023, og den har han kørt på lige siden, med mindre når de kører indoor, så står den på pitbike.

Født med benzin i blodet

Da vi snakkede med Victor, så var farmand Chris Basland med i røret, og her kunne han fortælle at Victor, bogstaveligt talt var født med benzin i blodet, for han hjalp sin søn til verden, på Herning Motorvejen, da lillemor simpelthen ikke kunne vente, til de ramte sygehuset.

Har været væk i 4,5 måned

Victor Basland har lige som mange andre, trænet hos MX-Indoor i Herning, men i januar måned, gik det helt galt for den unge knægt. Victor vælte over et hop, og fik sin pitbike over knæet, og her smadrede han vitterligt knoglen i knæet, og sprang korsbåndet, på samme tid. Her blev han skruet sammen, og kunne desværre ikke være med i starten af sæsonen, for han har været væk fra banerne i 4,5 måned, og først nu, for alvor begyndt at køre igen. Helt væk har han dog ikke været, for de har været gode til at besøge banerne, og snakke med de mange venner, man får gennem sporten.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Victor Basland
Artikel foto: Victor Basland´s crossbil og Chris Basland

Første løb længe

Victor fortæller videre i samtalen, at han lige nu har en 7-8 træninger, samt kørt klubmesterskaber, hvilket har gået rigtigt godt, og søndag 16. juni 2024 skal han køre MX Nord Cup i Randers, hvilket er hans første rigtige løb her i 2024, og det glæder han sig helt vildt til.

Kører i begge forbund

Victor Basland både træner og kører løb, i både DMCU og DMU og her har han allerede flere sejre på sit unge CV, og vi er ret sikre på at dette fortsætter, frem i tiden. Nu da de endelig er kommet i gang igen, så kommer de jo midt ind i en sæson, men efter sommerferien her i 2024, går de hårdt efter at få kørt en masse løb, så Victor kan komme tilbage i storform.

Følg Victor på Instagram

Du kan finde hans profil her

Vi ønsker Victor alt muligt held og lykke med sæsonen.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk