FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Portræt

Sigurd Thomsen kører for Team Rhino Racing og jagter første titel

Artikel foto: Sigurd Thomsen

Crossbladet har fået en snak med Sigurd Thomsen der kører for Team Rhino Racing, og som jagter sin første titel i motocross.

Sigurd Thomsen er 14år og fra Aalborg, der lever og ånder for motocross, sammen med sin familie, hvor også lillesøster Kirsten kører. Sigurd går i 8. klasse, og når han ikke går i skole, så står den på motocross, i mange forskellige sammenhænge, og det er kun for at blive bedre.

Far kørte selv motocross

Sigurd´s far (Martin) har selv kørt motocross, og under covid-19, hvor der var begrænset med muligheder, for aktivitet, startede det hele, og Sigurd kom i gang. – Jeg har kørt rundt på en mark på min pitbike, efter skole, fortæller Sigurd til crossbladet, og her har jeg lært det med at skifte gear osv, så det var lettere at komme på en crosser, end mange andre oplever det.

Det var under Covid-19, at Sigurd kom i gang med at køre motocross, hvor han startede ud med en 65cc, og omkring et halvt år senere, så stod den på EM i Motocross. Det er bestemt ikke alle der har denne flair for sporten, så Sigurd er det man kan kalde for et naturtalent, der bare har det lettere end alle andre. – Jeg kom solidt i pointene fortæller Sigurd videre, og her fik jeg en masse erfaring med sporten, hvilket var en kæmpe fordel, og have lige præcis de her muligheder.

Hjemmebane på Dall banen

Det ligger lige til højrebenet at Sigurd Thomsen har hjemmebane i Aalborg, hvor han kommer fra, og det var også på Dall banen, at de stiftede bekendtskab med Michael Jensen, og hans søn Frederik Jensen, som de snakkede ret godt med.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Artikel foto: Sigurd Thomsen

Kenneth Kaalund

Sigurd Thomsen var i starten med på nogle træningslejre med Kenneth Kaalund der ejer og driver KK-Academy, og ham har han snakket med stort set lige siden. Sigurd er blandt andet med i hans talentgruppe der får elite-træning med motocross, så han bliver endnu bedre.

Team Rhino Racing

Michael Jensen stiftede det Danske motocross Team Rhino Racing, og her blev Sigurd spurgt, om han ville være en del af dette, og det ville han naturligvis gerne, i og med han kendte både Michael og hans søn Frederik ret godt, for de har jo snakket sammen lige siden opstarten.

Lever op til forventningerne

Vi spurgte Sigurd, om Team Rhino Racing så også levede op til hans forventninger, og selvom det nok er svært at svare på som 14årig, så var Sigurd ikke i tvivl. – Det er et super fedt setup, og så ligger jeg og battler med Frederik der kører 125cc, og det er god træning for os begge.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Artikel foto: Sigurd Thomsen (forrest) og Frederik Jensen i baggrunden

Jagter den første titel

Sigurd Thomsen har indtil videre en samlet tredjeplads i Dansk Amatør Mesterskab på 65cc, men sejren mangler, og den er indenfor rækkevidde. Sigurd der lige nu kører med i landets bedste klasse i DMU Sammenhæng, 85B har været i top 10, det seneste år, men her i 2024, har tingene ændret sig kraftigt, og det hårde arbejde bliver belønnet. Lige nu og her er Sigurd samlet 4ér i 85-B Danmarksmesterskaberne, men han vil gerne slutte året i top 3, hvilket også er muligt.

Drømmen er naturligvis at vinde et Danmarksmesterskab, og så vil han gerne køre med i DM-A og ADAC, og muligheden foreligger. Udover at Sigurd er kommet hurtigt efter det hele, så kører han stærkt, og vil det her, og når 2024 sæsonen er overstået, så kommer der nye ændringer.

Sigurd Thomsen fortæller afslutningsvis at han kører året færdigt på hans 85cc, men er allerede i gang med at træne på en 125cc, og det skal han køre fra 2025. Sigurd kører desuden for Yamaha Scandinavia, for tredje år i træk, og det vil han også gøre, når han rykker på 125cc.

Følg Sigurd Thomsen

Du kan følge denne unge mand på vej mod toppen, på de sociale medier.

Instagram – Følg ham her

Vi ønsker Sigurd held og lykke, i jagten på den første titel.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk