DAM 3 skal køres hos Billund Motocross Klub, lørdag 25-5-2024
Billund Motocross Klub er værter for den anden- afdeling af Dansk Amatør Mesterskab 2024, og det er lørdag 25. maj.
Tiden flyver afsted, og nu er det snart tid til endnu en afdeling af Dansk Amatør Mesterskab 2024, selvom der står afdeling tre på deres hjemmeside. Den første afdeling i Grenaa er blevet udsat til et senere tidspunkt på året, og er altså ikke aflyst, men mon ikke der er styr på det. OBS – Der er en god grund til at det andet løb i serien hedder DAM 3, og vi har forklaringen. Læs forklaringen her
Der køres 17 klasser
Når der skal køres Dansk Amatør Mesterskab 2024, så er der 17 klasser, hvor de 14 af dem kan udløse en titel, og 3 hvor det ikke gør. Du kan se alle klasserne herunder, som vi har listet op.
Resultatgivende klasser:
- 50 Auto Micro 3HK
- 50 Auto Standard
- 50 Auto Pro
- Mini Pige
- Pit Bike
- 65
- 85 B
- Maxi Pige
- Oldboys 36+
- Oldboys 46+
- 125 2T Junior
- BMX-1
- BMX-2
- A-open
Ikke resultatgivende klasser:
- C Åben
- C 65
- C 85
Tilmeldingen er i gang
Der er åbnet op for tilmeldingen til anden- afdeling af Dansk Amatør Mesterskab 2024, der jo afvikles i DMCU, og her har de første 58 kørere, fordelt i de forskellige klasser, fundet vej, og sluppet med den billige tilmelding. Den billige frist lukker lørdag 18. maj 2024, men bare rolig, der kommer en Type B også, men den koster en snas mere, og det bliver kun dyrere, når man venter.
Kommer Crossbladet?
Vi har det endnu ikke på plads, men så snart vi ved, om vi kommer med til denne afdeling af Dansk Amatør Mesterskab, så kan du også læse om det i vores nyheder.