FØLG OS - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Det bliver federe og federe at være med til DM A her i 2024

Artikel foto: Fra løbsdagen hos Hjørring Motorsport

Vi har været lidt afholdende med at komme til DM A igen, efter besøget i 2023, men flere kørere havde spurgt om vi ikke kom til Hjørring, så vi prøvede lige en gang mere.

Det var faktisk planen at besøge en DM A afdeling her i 2024, men det skulle være med support klassen 85cc, for de får ganske lidt opmærksomhed, faktisk ligesom Dame DM, der var support klassen denne gang. Hvad betyder det så.. Ja vi skal jo nok have en afdeling mere her i 2024, og det gør vi faktisk gerne, for det bliver federe og federe at være en del af, og er jo kun positivt.

Ankomsten dagen før

Vi havde kontaktet DMU for lige at høre om vi kunne være i indre ryttergård, og om vores lille rullende kontor kunne klemmes ind, da det ikke fylder så meget, for det er jo dem der “ejer” ryttergården til DM A, og ikke selve klubben. DMU svarede bare aldrig vores mail (som flere andre, heller ikke hørte noget) så vi havde faktisk forberedt os på en tur udenfor ryttergården, da det var den besked vi fik at klubben. Vi ankom i god tid om onsdagen, og fik at vide oppe ved indgangen, at vi lige skulle vente fem minutter til en fortrinsvis ung mand kom på en pitbike (Nikolaj) der fortalte at vi skulle klemme den ind bag en reserveret bås oppe ved klubhuset, da de jo måtte tage den beslutning, DMU ikke magtede. (de sagde heller ikke noget til beslutningen).

Hyggelige naboer

Vi havde fået en fin lille plads, bag en plads, og vidste godt, at der ville komme en del flere til, så vi ville nok blive pakket godt ind, men så længe vi ikke havde så langt til området, så var vi glade. Der er jo i forvejen vildt langt ned til ventezonen, og den bakke kan vi sgu godt mærke i stængerne, denne torsdag, men motion er jo sundt siger de kloge. Frederik Goul og familien kom med en større campingbus på den ene side, og Team Bjerregaard og Bech på den anden side, så det var nogen vi kendte lidt til, og så gik det hele lidt nemmere.

Samme Team, Venner og konkurrenter

Nu kunne vi jo være fluen på væggen til dette DM A, og så var det faktisk lidt sjovt at være helt tæt på to kørere fra samme team (Engine & Suspension) der både er gode venner, og konkurrenter. De var under samme tag, men snakkede ikke spor eller linjer, men de sad heller ikke bare i hver deres hjørne og lurede, der var liv og glade dage, men dem som kender Nichlas Bjerregaard og Stefan Bech, og deres team, ved jo nok godt at de har ild i røven, for at sige det på godt Jysk.

VIP Event

Hjørring Motorsport havde lavet et fint VIP Event, hvor man for 500kr kunne spise og drikke, det man magtede, mens løbet blev afviklet, og det fungerede rigtigt godt. De havde solgt 50 pladser inden det startede, og solgt omkring 20 mere på dagen, så det må være en succes.

Flot tilslutning

På selve løbsdagen, der var et publikumsløb, med entré, stod gæsterne i kø, for at betale, og komme ind og opleve motocross på tætteste hold, og der var faktisk så lang en kø, frem mod opstarten, at de skubbede tidsplanen lidt, og lod gæsterne komme ind, og på plads, så de fleste kunne få det med fra starten. Det var fedt at stå nede ved starten, og kigge op på den mur af mennesker, der stod klar. Vi hørte på et tidspunkt om eftermiddagen, at der mindst var 1.000 gæster, men det er ikke bekræftet, men alle dem der var, må også være en succes, og fedt var det.

Hovsa

Der var ganske lidt at pege fingre af, men de højtalere, som en speaker skulle stå og snakke i, skrattede helt vildt, hele dagen, og var pænt træls at høre på, for at sige det pænt. Det var ikke bare publikum, det var også hos de forskellige teams, og kørere i ryttergården den var galt, så det var lidt svært at tænke klart. Lige denne del kunne man nok godt have tjekket dagen før, og fået fikset.

Ved overrækkelsen af den røde plade, fik en forkert kører først pladen, mens Line Dam stod og kiggede noget, men køreren kunne godt selv se den var gal, og kom retur og gav den til rette ejermand, der så kom på skamlen og fik taget et billede. Endnu en rød plade har vist fået forkert ejermand, kan vi se på Facebook, hvor flere har skrevet at den tilhører JKN, og ikke Glen Meier, men det må ledelsen forklare, om er korrekt, eller om de tager fejl.

Der sker så meget

Der sker bare så mange ting, et sted, og vi kunne nemt bruge flere dage med sådan et event, for vi prøver hele tiden at lave en plan, når vi skal afsted, og ganske lidt af den holder. Pludselig skal det sidste heat køres, og så er det hele bare overstået, mens det gik så godt.

Derfor vender vi tilbage, lige pludselig, vi aner ikke hvor og hvornår.

Tak til Hjørring Motorsport

Vi vil gerne lige benytte muligheden for at sige tak til Hjørring Motorsport, for behandlingen af crossbladet, til dette event, men også for deres store arbejde, med at gøre dette til en fed oplevelse, hvor vi fik en fornemmelse at det spillede på, og omkring banen, hvor vi heldigvis slap for det vilde uheld, selvom enkelte måtte ned og sidde lidt, men det sker jo i denne sportsgren. Der styr på tingene, og ret ofte glemmer man lige alle de frivillige, som knokler for at alle andre kan få en fed oplevelse.

Vi ses derude…

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk