De morgenfriske smuttede op og vaskede crossere, i vaskehallen
Når man er vant til at stå tidligt op i hverdagene, så kan man ikke sove igennem, når man bor på en crossbane.
Normalt er vi pænt tidligt oppe, og ret alene i ryttergården, men til denne påskelejr 2024, hos Herning Motocross, der kunne vi se at mange fædre, gjorde det samme. Allerede klokken 06:00, der kunne vi sidde i campingvognen, og høre de første snakke (lavt) omkring os, og inden vi fik set os om, så var der en lille flok på vej op mod vaskehallen, for at vaske crossere.
Står jo normalt tidligt op
Noget de fleste af dem, vi hørte snakke, havde en ting til fælles, nemlig at til hverdag, der skulle de tidligt op, og vi hørte tider fra 04:00, til 04:30, for de skulle jo på arbejde. Når de så kom på en crossbane, eller som her på en påskelejr, så ville de indre ur altså stadig have dem tidligt op.
Flot morgen, til dels..
Da vi stod op, så var det en super flot morgen her på Uhre, men solen på himmelen, og nogle flotte skyer, men det har altså ændret sig lidt her den seneste times tid.
Mens vi sidder og skriver denne artikel, så er det begyndt at regne en lille smule, men det skulle heldigvis kun være bygevejr, hvor der dog er mulighed for skybrud. Det er slet ikke der, vi er lige nu, hvor der bare drypper stille og roligt, men man kan ikke vide sig sikker.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Den sidste dag
Denne lørdag 30. marts 2024, er sidste dag med påskelejren her på Uhre, og det varer ikke længe, inden der kommer fællesopvarmning, og så skal de sidste kræfter bruges. Vi bliver hængende til det er overstået, for der skal jo lige tages et fællesbillede, inden alle sendes hjem.
Stay tuned in..