Vi besøgte Motorsport Center Fyn og Fyens Motor Sport 2024
Lørdag 16. marts 2024 der besøgte vi Motorsport Center Fyn og Fyens Motor Sport, der har samme adresse, og det er fedt.
Ni ud af ti gange, der laver vi aldrig research på de steder som vi skal besøge første gang, for det er førstegangsindtrykket, og oplevelsen, der er med til at fortælle historien. Dette havde vi heller ikke gjort denne gang, heller ikke selvom Morten Sveigaard flere gange opfordrede os til det, og sendte diverse links, men vi har jo hørt lidt for noget tid siden, dog uden rigtigt at følge med i hvad der præcist var sket, for dengang, var der ikke en aktuel historie for crossbladet.dk
Fulgte bagefter Sveigaard
Som nævnt i den første artikel, så mødte vi med Team Sveigaard på en rasteplads en lille halv time fra stedet, og sad egentlig bare og sludrede i telefon (naturligvis håndfri) på vejen dertil, for denne person, og familien skulle holde ferie på Fyn, men kendte intet til stedet, ligesom os. Vi mindes at vejene blev mindre, og vi ramte en grusvej med nogle store volde, og tænkte egentlig bare, gad vide hvor den der crossbane egentlig gemte sig henne, men den måtte jo være bagved et sted.
Lige pludselig så ramte vi en indkørsel, med et kæmpe buet skilt, og på højre side var der asfaltbane, med en stor rød bygning på siden (artikel foto), og så snoede vejen sig ind i et “trekantet” område, hvor man kunne se endnu et klubhus, nogle hvide kridtstreget i sandet, og nogle biler.
Vi parkerede ved siden af Team Sveigaard, og inden vi kom ud af bilen (skulle lige afslutte samtalen), så var Sveigaard ved vinduet, og sagde at vi enten skulle holde foran, eller bagved ved den hvide kridtstreg, og ikke bare henkastet ovenpå, som vi havde gjort. (så er der plads til alle).
Vi var simpelthen landet, og det som vi troede “bare” var Fyens Motor Sport, altså med et par crossbaner, skulle ende med at slå benene fuldstændig væk under os.
Meget information på kort tid
Denne artikel bliver på ingen måder genfortalt på den måde vi oplevede det hele på, for vi krydsede frem og tilbage, og skulle kigge lidt her, og lidt der, for der var så meget samlet et sted. Formanden for Fyens Motor Sport, Lars Bo Rasmussen var også til stede, og gav os en flot rundtur, og på samme tid en større forklaring om området, nedlukning, genåbning osv. Det kan vi på ingen måder huske det hele af, for han var oplagt, og man kunne bestemt mærke at han brændte for dette område, og ikke mindst at de endelig var kommet i gang igen, efter en noget kedelig nedlukning af området.
Salamanderen fra helvede
Ved vores ankomst gik vi som det første ind i klubhuset, for at hilse pænt på folket, og få en kop kaffe, og efter 5 minutter, stående i vores fine lilla fotovest, fik vi nævnt den der salamander. Der blev næsten helt stille i den ende, hvor vi stod, og kunne hurtig fornemme, at der skulle skiftes emne, og fik pænt, men bestemt at vide, vi bare kunne kigge i diverse medier, og det har vi hermed gjort (efterfølgende).. Holy moly.. læs om salamanderen fra helvede hos TV2 Fyn Her
Formanden Lars Bo kunne dog lidt senere på dagen forklare lidt mere om denne kære salamander, og hvor problemet opstod, men det var mest fordi, at på vores tur rundt om MX Maxi banen, havde set en masse vandhuller, og taget nogle billeder deraf, da vi forventede at problemet var der (vi tog fejl). Alt det pæne udenom, er noget der er lavet efterfølgende, for at gøre det kære lille væsen, ingen rent faktisk har set i levende live, glad. Det er en helt vanvittig historie.
Nej dyret, der har lavet hele balladen, kommer fra en sø midt inde på go-kart banen, som du kan se et par billeder af, herover, naturligvis med “nybygget bolig” til følge. (træstammer med videre).
Motor Sport Center Fyn
Her har de samlet en masse fede ting, i det ene hjørne, blandt andet med en stor go-kart bane, hvor vi på vores besøg, dog så lidt Road Race, og Super Motard (første gang), så vi håber at have ramt rigtigt. Det var fedt så hurtigt de kunne komme omkring, og kringle de små maskiner rundt. Vi fik at vide, at de cross kørere, der ikke gad vaske deres crossere, som regel havnede herovre..
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Der var fuld smadder på, og vi skulle stå og tælle et par gange, for vi skulle krydse langsiden, for at komme ind på midten, og snuppe et par billeder derfra, til samlingen. Her kunne vi bestemt godt have brugt mere tid, men vores besøg handlede jo om motocross, så det var tilbage til MX land.
Fyens Motor Sport
Tilbage til det som crossbladet.dk rent faktisk kom for at besøge, nemlig Fyens Motor Sport, hvor alt det andet, “bare” var en sidegevinst, om du vil. Det er så vanvittig et sted, som virkelig har sat os på prøve, hvor vi uden at blinke kan sige, vi skal tilbage til. Når man står foran den store røde bygning, hvor der er toiletter, bad, og et lækkert sted, hvor man kan spise og nyde en masse god mad, så i det venstre hjørne, der finder man den lille motocross bane, hvor de små kan boltre sig på en fed bane.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Der var mange besøgende denne lørdag, og rigtigt mange aktive kørere, som virkelig hyggede sig på den flotte anlagte bane, der hverken var for hård, eller for blød. Her kan alle simpelthen være med, uanset om man er ny eller øvet, og man kan tøffe rundt i fred og ro, enten for at tage billeder, eller hjælpe til, hvis de små skulle smage lidt på banen, og hjælpes op igen. Super flot område.
Maxi banen
Denne bane er speciel på en fed måde, for den er bygget op, som man ikke har set lignende andre steder, eller i nærheden af, som vi mindes det, med knap 30 forskellige baner i bogen. Der er en masse kæmpe store volde omkring, som man kan bevæge sig rundt på, enten som hjælper, tilskuer, eller som fotograf. Fotograferne har lidt andre vilkår på denne bane, for der er ikke meget plads på selve banen, hvor der er grøfter, og de kære Eye-Track, så dem vil man blot aktivere. Vi fandt dog hurtigt et par steder, hvor de ikke var, og kunne dermed snige os lidt ind på banen, også uden at være til fare, for os eller kørerne, og tage lidt billeder.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Fra selve ryttergården, der kunne man bevæge sig i nogle tunneller, og ud til banen, og se en masse ræs, men man kunne os gå op på de mange, store, og lange volde, og mere eller mindre gå hele banen rundt, og se det hele. Man kan dog ikke se hele banen, et sted fra, for den snor sig rundt på en fed måde, så man skal bevæge sig rundt, for at komme til at se hele banen.
Det er lidt svært at genfortælle, for området er så stort, og vi kan kun sige, at hvis man ikke har været på de her kanter, så pak bilen og kom afsted. Det er uden tvivl noget af det fedeste vi har oplevet i lille Danmark, og havde på ingen måder troet på, at sådan et sted kunne findes.
Vi vender 100% sikkert tilbage, og det bliver mere end en gang.
Motorsport Center Fyn & Fyens Motor Sport
Adressen: Kærbygårdevej 25, 5220 Odense SØ
Hjemmeside til Motorsport Center Fyn – gokartcenterfyn.dk
Hjemmeside til Fyens Motor Sport – Fyensmotorsport.dk (Ny hjemmeside er på vej)
Facebook Fyens Motor Sport – HER
Billeder fra vores besøg på stedet
Dem finder du vej til i artiklen her
God fornøjelse, pak roligt bilen og kom afsted, dette skal opleves.