Over 100 kørere er tilmeldt anden afdeling af Vinterturnering Syd
Lørdag 16. marts 2024 går det atter løs med vinterturnering Syd, for her skal anden- afdeling køres på Vesterbæk i Padborg.
Vesterbæk Motocross Klub i Padborg er værter for den næste afdeling af Vinterturnering Syd, og den skal køres ugen efter den første afdeling, der netop er blevet afviklet hos Vestjysk Motocross Club. Der er knap så mange forhåndstilmeldte som på Korskro, men der er i skrivende stund 116 tilmeldte, hvor der stadig er muligt at tilmelde sig for 415kr, frem til 14. marts 2024.
En del nye kørere
Når man lige kigger på klasserne, med kørere der er tilmeldt, så er der dukket en del andre op, end til den første afdeling, og nogle af klasserne har faktisk en større udskiftning, i stedet for mange flere. Vi er klar over at nogle ikke kunne deltage i den første runde, og dermed hopper med i Padborg, men mange bruger det formentlig som et træningsløb, lige for at få tingene på plads.
Klasserne
Klasse navn | Tilmeldingsgebyr 1 | Tilmeldingsgebyr 2 | |
---|---|---|---|
Mini B65 | 255.00 | 415.00 | |
Mini C85 | 255.00 | 415.00 | |
Mini B85 | 255.00 | 415.00 | |
C 125 | 255.00 | 415.00 | |
C MX1 | 255.00 | 415.00 | |
C MX2 | 255.00 | 415.00 | |
Junior 125 | 255.00 | 415.00 | |
B MX1 | 255.00 | 415.00 | |
B MX2 | 255.00 | 415.00 | |
A Maxi MIX (MX1 – MX2) | 255.00 | 415.00 | |
Veteran 55+ (A/B/C) | 255.00 | 415.00 | |
Old Boys C Mix (36+/46+) | 255.00 | 415.00 | |
Old Boys A/B Mix (36+/46+) | 255.00 | 415.00 |
Tilmeld dig online
Det er som sagt stadig muligt at tilmelde sig anden afdeling af Vinterturnering Syd, hos Vesterbæk Motocross Klub i Padborg. Tilmeld dig online her
Kommer Crossbladet?
Det er en bane vi ikke fik i bogen, tilbage i 2023, for da de startede op sidste år, var der snestorm… og det var grunden til at crossbladet røg til Mols. Lige nu kører vi på hvilepuls, efter en heftig opstart af sæsonen, med en lang weekend, så der er ikke truffet en beslutning endnu.
Spørgsmål og information
Der kan man med rette henvende sig til klubben, på deres tilknyttede Facebook Gruppe, hvor man også kan se hvordan banen, blandt andet har fået en masse kærlighed. Find gruppen her
Vi ses ude på banerne..