GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

30 kørere trodsede kulden og kom til træning i Kolding søndag

Artikel foto: Søndagstræning i Kolding

Kolding Motocross Klub havde søndag åbent, og her fik de samlet 30 kørere, som trodsede den bidende kulde.

Mens crossbladet var i Thy lørdag, så kunne vi se at Kolding Motocross Klub havde meldt op, at de havde åbent om søndagen i tidsrummet 10:00 til 14:00. Det var jo en direkte indbydelse, og efter vi havde tjekket op på kaffen, så kunne vi altså melde os klar til endnu en dag med ræs.

Minusgrader

Vi landede i Kolding omkring 10:00, og her var der minus fire grader, da vi steg ud af bilen, men allerede en del kørere i ryttergården, som trodsede kulden. Vi havde en lille fornemmelse af at banen nok mere eller mindre var frosset, og det var den også, men de havde jævnet den forinden, og trak den lige over inden de skulle i gang, så den var faktisk ganske fornuftigt at køre på. Altså de spor, sten, og ujævnheder, der nu var, var jo frosset, og flyttede sig ikke, så man skulle lige tænke sig om.

30 kørere, halvdelen udefra

Der var 30 kørere, ja faktisk 31, for den ene var helt ny, og halvdelen var udefra, så det var faktisk en ganske fin dag, taget i betragtning af det var søndag, og herre koldt. Der var masser af plads til at køre, og træningen var ikke delt op, og det fungerede rigtigt godt. Vi så et par enkelte smide den i nogle sving, fordi der var glat, men det var også det vildeste vi oplevede på dette punkt.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Søndagstræning i Kolding
Artikel foto: Søndagstræning i Kolding
Artikel foto: Søndagstræning i Kolding

Alle havde det koldt

Der var en, måske to kørere, som vi så kører uafbrudt i længere tid, nok fordi de havde vinterhandsker, mens mange andre kørte et par omgange, og lige skulle have følelsen tilbage i fingrene. Det var altså også koldt, bare på en anden måde, for med minusgrader, kunne kan have nok så meget tøj på, og alligevel var det koldt. Det var faktisk en gut, der rendte rundt i korte bukser i Kolding hele dagen, og han fik noget opmærksomhed for dette, og fik snakket en del, så han sover nok godt i nat.

Enduro og Trial

Der var lidt af det hele i Kolding Motocross Klub denne søndag, hvor vi så flere Enduro kørere, og Trial kørere, men vi nåede aldrig rigtigt omkring dem. Når man lige tænker på at smutte omkring dem, og kommer rundt om et hjørne, så står der lige en man skal sig hej til, og så har man glemt alt andet (må være andre der kender det). Men vi kommer omkring jer en dag, hvor der ikke er MX.

Kaffe i fadølskrus

Der var som lovet kaffe, og så endda i fadølskrus, så man kunne varme hænderne, og det var da lidt smart, og ikke noget vi har set før. Formanden (Jan) kom faktisk og serverede den første kop, lige da vi var ankommet, så det var sgu en god service, så tak for det 🙂

Det var en hyggelig dag, hvor vi fik snakket lidt, og hygget, så det var bestemt turen værd.

Billeder fra dagen.

De kommer online på vores Facebook side, senest 21:00.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk